Den ukrainske præsident har igen været ude med en stikpille til nabolandene Rusland og Hviderusland. Det kommer efter, at der har været protestor i begge lande i den seneste tid.
Den ukrainske præsident Volodimir Zelenskij er på vej til Bruxelles for at mødes med EU’s ledere, og i ombæring har han givet et længere interview til magasinet Politico, hvor han langer ud efter Rusland og Hviderusland, hvor der har været folkelige protester i den seneste tid. Der er og har været store protestor i Hviderusland efter præsidentvalget i august, og i Khabarovsk i Rusland er folk også stadig på gaden.
”Hvad der sker i dag i Khabarovsk er, tror jeg, den meget klare holdning hos folk, der kommer ud (på gaden). Blot det at de har en mening. Og dette er det vigtigste – at de ikke kun kan påvirkes af Ruslands informationspolitik. Du kan ikke hjernevask dem. Det er klart, at der til enhver tid kan komme en social eksplosion. Vi ser det samme i Hviderusland i dag. Folk er trætte af denne politik,” siger Zelenskij.
Tidligere har Zelenskij også givet udtryk for lignende synspunkter til Euronews. Forholdet til Hvideruslands præsident Alexander Lukashenko har lidt et knæk siden Hvideruslands præsidentvalg. Lukashenko blandt andet har beskyldt Ukraine for at stå bag protesterne, der startede efter Lukashenkos officielle valgsejr, som er beskyldt for at være fusk. Ukraine er stadig i åben konflikt med Rusland, efter at Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014 og krigen brød ud mellem Ukraine og de russisk-støttede separatister i Donbas samme år.
Svært at spå om fremtiden
I øjeblikket er der store protestor i store dele af Hvideruslands, mens protesterne i Rusland er isoleret til Khabarovsk. Ifølge Zelenskij er det svært at sige, hvad der vil ske i fremtiden, men folket vil noget andet, slår han fast og trækker på Ukraines erfaringer.
”Kan der ske det samme i Rusland, som sker nu i Hviderusland? Jeg kan ikke fortælle dig det. Men hvad jeg ser, er, at befolkningen i Hviderusland ikke længere vil finde sig i den politik, der var før. Myndighederne skal lytte til folket. Og vigtigst af alt at kaste folk i politivogne for at have en anden mening; eller ved hjælp af stave; eller visse midler mod mennesker; du kan ikke opbygge en dialog. Folk har brug for at blive hørt. Hvis folk ønsker forandring, er det tid til den ændring,” siger han.
Ukraine har gennem årene efter Sovjetunionens sammenbrud selv oplevet revolutioner, hvor Maidan Revolutionen i 2014 er den seneste. Her gik 100.000-vis på gaden og væltede den daværende præsident i Ukraine Viktor Janukovitj, som efter sigende nu er i Rusland.
”Jeg ser der, omtrent den samme situation (i Hviderusland og i Rusland). Folk ønsker ikke at leve som før… Hvis der ikke er nogen dialog, hvis myndighederne ikke taler om det med folket og foregiver, at det sker ‘et eller andet sted, i et eller andet område, ikke er i hele landet, så vil der komme en bølge… Og en bølge skyller altid hele fortiden væk,” siger han.