Et vidne i sagen mod den amerikanske præsident siger, at Rusland gav udtryk for, at de ville bytte indflydelse i Venezuela med indflydelse i Ukraine.
Rusland “signalerede meget kraftigt, at de på en eller anden måde, meget mærkeligt, ville bytte arrangement mellem Venezuela og Ukraine”, forklarede Fiona Hill, der er seniorleder for Europa og Rusland i det nationale sikkerhedsråd og rådgiver for den amerikanske præsident, ifølge det ukrainske nyhedsbureau Unian.
Udtalelsen fra Hill kom i forbindelse med rigsretssags-undersøgelsen mod Donald Trump, der bliver beskyldt af oppositionen for at have afpresset den ukrainske præsident for at få snavs på den tidligere vicepræsident Joe Biden. Ifølge Hill kom den russiske henvendelse efter, at Rusland havde sendt folk til Venezuela for at forhindre en mulig amerikansk indgriben i landet, hvor krisen har taget fart i de sidste par år.
Aftalen skulle ifølge Hill være, at USA skulle fjerne sig fra russiske interesser i Ukraine, hvis de ville have russerne ud af Venezuela, skriver Unian.
Ifølge Hill blev den opfordring fra Rusland “sendt til os igennem, du ved, de normale kanaler”, og hun, ifølge hende selv ordren til at lukke den mulighed ned med det samme.
Du kan læse hele Hills vidneudsagn, der blev givet den 14 Oktober, her.