Foto af Anna Jiménez Calaf hos Unsplash

Den danske vindmøllegigant, Vestas, har indgået en aftale om et større joint venture i Ukraine. Men der er et aber dabei.

Blæsevejr er normalvis en god ting for vindmølleproducenter, men det stormvejr, der har omgærdet den grønne energisektor i Ukraine det seneste år, er måske for meget af det gode.

Danske Vestas og ukrainske DTEK har indgået en aftale om opførelsen af 21 vindmøller, der kan skaleres op, men det kræver at krisen med de manglende betalinger til grønne energiproducenter finder sin ende snart. Det skriver Ukraine Business News.

Vindmøllerne skal opføres sydvest for Mykolaiv og bliver ifølge nyhedsbrevet de højeste strukturer i Ukraine, som er bygget siden landet fik selvstændighed. Projektet er samtidigt et frisk pust til sol- og vindenergi i Ukraine.

Energisektor i laser

Sektoren for grøn energi har længe været udfordret. I januar fortalte Ukraine Nu, at Ukraines største energiselskab – DTEK – investerede milliarder i grøn energi. Men ikke i Ukraine. Investeringerne ligger i EU.

Ifølge amerikanske Bloomberg var grunden til denne beslutning om at investere i udlandet, at den ukrainske stat har stor gæld til energiselskaberne, der har investeret i grøn energi i Ukraine.

“I 2020 havde regeringen kun betalt for 50 procent af den producerede energi til producenter af vedvarende energi. Det jeopardiserer Ukraines mål om at 25 procent af elektriciteten i 2035 skal komme fra grøn energi,” skriver Bloomberg.

Det har også fået flere andre virksomheder til at vende blikket væk fra Ukraine. Blandt andet har norske Aker valgt ikke at gå igennem med en større investering i selskabet NBT, som også laver vindenergi og har store planer i Ukraine.

Voksende sektor i Ukraine

Den grønne energi i Ukraine er voksende og har været det i de seneste år – dog fra et lavt udgangspunkt. Selv om Ukraine stadig får størstedelen af landets energi fra atomenergi, gas og fra kul, så står den grønne energi i dag for omkring 5 til 8 procent af forbruget.

Det er noget, som Ukrainenu tidligere har skrevet om. Dengang pegede en række kilder på, at den øgede produktion kommer, fordi Ukraine har en politisk vilje til at gøre sig fri fra russisk gas. Derudover vil Ukraine gerne komme tættere på EU energimæssigt.

Ifølge UBN steg Ukraines produktion af elektricitet fra sol, vind og biomasse til 7.7 gigawatts fra starten af året og frem til August, hvilket er en stigning på  120 procent i forhold til året før. Ifølge mediet står atomanlæg stadig for 53 procent af produktion, som var tilfældet sidste år, mens kul-andelen faldt fra 37 procent il 32,4 procent.