Foto: Emil Filtenborg.

I sidste uge faldt en våbenhvile på plads mellem Ukraine og de russisk støttede separatister i Donbas på plads. Den er nu brudt, lyder det fra ukrainerne. 

For mindre end en uge siden blev Ukraine og Rusland enige om en våbenhvile i det Østlige Ukraine. Men ifølge ukrainerne er den nu allerede blevet brudt, kort tid efter den trådte i kraft i går.

Alligevel vil Rusland ikke stille nogen garantier for, at våbenhvilen bliver overholdt, skriver Unian – Rusland ser nemlig ikke sig selv som en del af konflikten, lyder det fra Kremls talsmand, Dmitri Peskov.

“Jeg tror ikke, vi kan tale om nogen form for garantier i denne sag fra Ruslands side i, siden Rusland ikke er en del af konflikten i det syd-østlige Ukraine,” lyder det fra Dmitri Peskov.

Nægter russisk indblanding

I Peskovs udtalelser finder man grundlæggende to budskaber. For det første, som nævnt, at Rusland ikke kan stille nogen garantier, og for det andet, at Rusland ikke er blandet ind i konflikten.

Mange af separatisterne i Østukraine er måske ukrainere, men at de lykkedes med at rive landområder væk fra Ukraine bliver af de fleste tilskrevet Rusland, der hjalp separatisterne med både våben og personel.

Samtidigt med at krigen rasede omkring Lugansk og Donetsk, tog Rusland Krim-halvøen sydvest for Donbas og har siden holdt fast om halvøen.

Lidt en klassiker

Det er ikke en enlig svale, at våbenhviler mellem separatister og ukrainere brydes. Det er nærmest blevet en tradition, siden Minsk-aftalen faldt på plads allerede et år efter krigens udbrud.

Siden er flere våbenhviler blevet aftalt, men de har sjældent holdt ret længe. Der er også blevet aftalt troppetilbagetrækninger fra flere landsbyer langs den nye østlige grænse ved blandt andet Petrivske og Zolote.

En gang imellem blusser konflikten op. Det har den også gjort for nyligt, hvor en ukrainsk feltlæge blev skudt. Siden 2014 har konflikten kostet mere end 13.000 liv.