Foto af Oleg Laptev hos Unsplash

På baggrund af undersøgelsen vil IKEA undersøge sagen, men det er endnu uklart, hvilke konsekvenser det vil få for IKEA eller Ukraine. 

Den svenske organisation Earthsight har over en 18 måneders periode undersøgt IKEA og virksomhedens brug af ukrainsk træ. Der er organisationen fundet, at IKEA blandt andet sælger stole lavet af ulovligt fældet træ fra den ukrainske Karpater-region, der er hjem til flere truede træsorter. Træet skulle være brugt i de ikoniske Tejre- og Ingolf-stole. 

Ifølge Earthsight er det muligt at fælde ulovlige træer, fordi der er meget korruption i de statsejede skovvirksomheder i Ukraine, og Earthsight har endda set ulovlig fældning under corona-krisen i Ukraine. Organisationen mener at kunne bevise, at ulovlig fældet træ har fundet vej til IKEAs møbler, og IKEA har ifølge Reuters sagt, at de vil undersøge sagen. 

“IKEA accepterer ikke brugen af ulovligt fældet træ i vores produkter. Vi anerkender, at ulovlig fældning fortsat er et stort globalt problem, og vi arbejder proaktivt på at indføre tiltag til at verificere, at vore leverandører overholde lovgivningen,” lyder det. 

Skovfældning er en stor industri i Ukraine

Earthsight skriver videre i undersøgelsen, at IKEA, som så mange andre, sætter deres lid til Forest Stewardship Council til at kontrollere, at alt går til, som det skal. Forest Stewardship Council er verdens førende grønne mærkningssystem til træ, men har ikke været opgaven voksen ifølge Earthsight. De henviser til, at der tidligere i Ukraine er fundet korruption hos Forest Stewardship Council helt tilbage til tiden før 2014 under Viktor Janukovitj. 

Earthsight appellerer til, at der bliver gjort mere for at kontrollere, hvad der sker i de ukrainske skove. Det er endnu uklart, hvilke konsekvenser undersøgelsen får, hvis nogen, for Ukraines træindustri, som beskæftiger mange ukrainere. 

Ifølge Timber Trade Portal er 16,7 procent af Ukraines areal dækket af skov, svarende til 9,7 millioner hektar. 99,8 procent af de mange virksomheder, der fælder træ, er ejet af staten, skriver mediet. De vigtigste træarter er skotsk fyr, europæisk eg, almindelig bøg, norsk gran, europæisk bjørk, almindelig al, europæisk aske, hornbeam og sølvgran.

Den ukrainske træforarbejdningsindustri tæller mere end 8.000 virksomheder, hvoraf 500 er store og mellemstore virksomheder. De laver primært finer, krydsfiner, savet træ, plader, forskellige formstøbte materialer, trækul og pellets. Tal fra 2014 viste, at mere end 120.000 ukrainere arbejder i industrien.

Ukraine har for nyligt åbnet for online salg i Ukraine for første gang.