Foto af Eugene hos Unsplash

Foreløbige resultater fra en undersøgelse viser, at nogle af sikkerhedstjekkene ikke blev overholdt, og det kan være derfor, at militærflyet styrtede ned i slutningen af september. 

26 mennesker mistede livet i slutningen af september, da det ukrainske militærfly AN-26 styrtede ned nær storbyen Kharkiv. Foreløbige resultater af en undersøgelse af årsagen viser nu, at flere sikkerhedsprocedurer ikke var overholdt, og at et kontrolsystem i et af flyets motorer havde fejlet, og at det nok var det, som forårsagede styrtet. 

De foreløbige resultater af undersøgelsen blev præsenteret af vicepremierminister Oleg Uruskyi på Facebook, ifølge det ukrainske nyhedsbureau Unian

“Den tekniske årsag bag svigt i venstre motor og aktiveringen af flyets trykføler ved hjælp af momentmåleren blev fastslået. Dette skete som et resultat af svigt i driften af et af motorstyringsenhederne. Undersøgelsen afslørede også tilstedeværelse af grove overtrædelser, både i udførelsen af flyveopgaverne og i organisering af flyvninger generelt,” skrev han. 

Baggrund: Hvad skete der?

26 mennesker mistede livet, da AN-26 styrtede ned i slutningen af september.  To personer blev fundet i live, men var svært forbrændte – en af dem døde senere af sine skader, imens den anden overlevede. De resterende 25 mennesker ombord døde alle i styrtet.

En undersøgelse af, hvad der hændte forud for styrtet blev igangsat, og det er den, som vi nu hører de foreløbige konklusioner fra. Det er det Statslige Bureau for Efterforskning, der står for undersøgelsen af hændelserne. 

“De følgende forklaringer er ved at blive forklaret: Teknisk malfunktion, uhensigtsmæssig ageren af crewet, uhensigtsmæssig udførsel af ground control, uhensigtsmæssig vedligehold af flyet og forberedelse for flyveturen,” skrev bureauet kort efter ulykken ifølge Unian.

Flyet, der styrtede ned, er af den såkaldte Antonov AN-26 flytype, et mindre transportfly, der blev bygget i Sovjetunionen i perioden 1969 til 1986. Flyet bruges både militært og civilt.