Fra 2010 til 2020 har Ukraine oplevet en række folkelige protester. Arkivfoto: Emil Filtenborg.

Det ukrainske medie Kyiv Post viser de bedste billeder frem fra det sidste årti, som blandt andet har budt på krig og revolution i Ukraine.

Der har været en række store begivenheder i Ukraine siden 2010, hvor Maidan Revolutionen fra 2014 og den efterfølgende krig i Donbass-regionen blandt andet kan nævnes og stadig trækker tråde ind i det nye årti.

Kyiv Post har været med på sidelinjen i alle årene, og mediets fotografer har taget en række gode billeder, som de nu viser frem. 

Du kan se billeder ved at klikke på nedenstående link:

Se billederne fra årtiet

Flere af billederne er fra krigen i Donbass-regionen, som brød ud i 2014, da separatister med støtte fra Rusland løsrev dele af regionen. Mere end 13.000 mennesker har mistet livet ifølge FN, og selv om der har fundet nye fredsforhandlinger sted mellem Ukraine og Rusland, så har parterne endnu ikke været i stand til at stoppe krigen.