Dmitro Razumkov til valgfesten efter parlamentsvalget. Foto. Emil Filtenborg

Kiev: I dag mødtes det nye parlament i Ukraine for første gang. Med det kommer bekræftelsen af et helt nyt ministerhold. 

Som ventet blev det i dag slået fast, at Dmitri Razumkov bliver den nye formand for parlamentet i Ukraine. Derudover har landet også fået sig en ordentlig omgang nye ministre. Her er de vigtigste navne at holde øje med. 

Den første og vigtigste nye minister er premierminister Oleksij Honcharuk. Honcharuk (35) er uddannet advokat og har tidligere arbejdet som rådgiver for ministre. I 2014 stillede han også op til parlamentet, men kampagnen faldt til jorden med et brag. 

Under ham sidder to vicepremierminister – Dmitro Kuleba og Mikhailo Federov – der har ansvaret for henholdsvis europæisk integration og digital omstilling. Denne post er nyoprettet. 

Kontroversiel indenrigsminister

Arsen Arvakov fortsætter som indenrigsminister. Han er nemt det mest kontroversielle valg af kandidat. Han er desuden den længst siddende ukrainske minister og har holdt på sin post siden februar 2014. 

Det gør ham dog ikke til et ubetinget populært valg. Flere organisationer har været ude og kræve hans afgang, fordi han ifølge dem ikke har været effektiv nok i bekæmpelsen af korruption. 

Derudover anklages han også for at være korrupt personligt. 

Erfaren forsvarsminister 

Forsvarsministeren er i modsætning til indenrigsministeren blevet skiftet ud. Fra nu af hedder forsvarsministeren Andrej Zahorodniuk. Den 44-årige Zahorodniuk er udover at være forsvarsrådgiver for Volodimir Zelenskij også blevet sat ind i ledelsen af Ukroboronprom, der laver flere af det ukrainske forsvarsvåben. 

Siden 2014 har Zahorodniuk været involveret i forsvarsreformer siden 2015 under forsvarsministeriet. Han har en fortid indenfor jura og finans, og er grundlægger og leder af et firma, der laver boreudstyr. 

Hans far er desuden bestyrelsesmedlem i et stort olieselskab. 40 procent af selskabet er ejet af den kontroversielle oligark Ihor Kolomoiski, der også ejer den tv-station, som Zelenskij blev berømt på. 

Flere kritikere mener, at Zelenskij er i lommen på Kolomoiski – hvilket denne udnævnelse ikke hjælper på.