PrivatBank er den største bank i Ukraine. Foto: Emil Filtenborg

Flere eksperter har peget på, at IMF-lånet er helt afgørende for Ukraines økonomiske og politiske stabilitet. 

Det ukrainske parlament har onsdag vedtaget bankloven, som i folkemunde kaldes “anti-Kolomojski-loven”, da den fratager oligarken muligheden for at få PrivatBank tilbage. Banken blev nationaliseret tilbage i 2016 på grund af anklager om svindel, og lige siden har Ihor Kolomojski forsøgt at få banken tilbage eller sikre sig kompensation. 

Flere eksperter har peget på, at vedtagelsen af bank-loven var den sidste forhindring, før Ukraine kan sikre sig et lån hos den Internationale Valutafond, IMF. Lånet skal stabilisere den ukrainske økonomi, som er hårdt ramt af corona-krisen. 

Loven blev stemt igennem med 270 stemmer for loven. 226 stemmer var påkrævet. Helt konkret sikrer loven, at hvis den ukrainske nationalbank beslutter sig for at nationalisere eller lukke en bank, så kan det ikke blive omgjort af domstole. Dermed vil det altså ikke være muligt for Kolomojski at få PrivatBank, der er Ukraines største bank, tilbage igen. Det ukrainske nyhedsbureau Unian skriver, at loven også sikrer nogle processer, hvis det bliver besluttet, at den ukrainske nationalbank skal betale kompensation for en nationalisering. 

Et punktum for sagen med PrivatBank

Den ukrainske bank Privatbank blev nationaliseret i 2016, da bankens to ejere Ihor Kolomojski og Gennadiy Boholyubov blev beskyldt for at have svindlet for omkring 5,5 milliarder dollar af kundernes penge. De to ejere har siden forsøgt at få banken tilbage eller sikre en kompensation. Spørgsmålet om PrivatBank har været vigtig for IMF, da fonden vil sikre sig, at et eventuelt lån til Ukraine ikke vil gå til at betale Kolomojski kompensation. 

Eksperter og politikere har betegnet IMF-lånet, som ventes at blive på cirka fem milliarder dollar, som enormt vigtigt for Ukraines sikre vej ud af corona-krisen. 

“Hvis vi får denne finansiering, så kan vi roligt komme igennem krisen, der har ramt hele verden,” sagde Yakiv Smoliy, der er guvernør i den ukrainske nationalbank, tidligere.

“At få IMF-pakken og anden finansiering på plads er essentielt i lyset af at kunne fortsætte mod russisk aggression. Rusland ser et svagt Ukraine, uden international støtte, som et nemt mål for fortsat brug af militær, politisk og psykologisk pres. Et stærkt Ukraine med en voksende økonomi vendt mod EU og NATO – og med stærke støtte fra allierede – kan nemmere stå fast,” har Kurt Volker, der tidligere var USA’s NATO-ambassadør i 2008-2009, tidligere sagt.

Der er rejst sager imod Boholyubov og Kolomojski i Israel, Cypern, Storbritannien, Schweiz og Ukraine.

Sådan set lånet ud

Ifølge det ukrainske nyhedsbureau Unian kommer de første penge fra IMF til Ukraine om tre til fire uger. Der i første omgang tale om 1,75 milliarder dollar.

“Vi forventer 1,75 milliarder (dollar, red) om tre til fire uger. Og så det samme beløb ved årets udgang,” sagde Danilo Getmantsev, der er leder af kommiteen for finans, skat og told i det ukrainske parlament, til journalister efter vedtagelsen. 

Sammenlagt får Ukraine fem milliarder dollar over en 18-måneder lang periode. Det skal dog lige understreges, at der endnu ikke er underskrevet nogen aftale med IMF. Den ukrainske premierminister Denis Sjmygal regner med, at det sker i slutningen af maj.

Tidligere var det meningen, at Ukraine skulle modtage et lån på hele otte til ti milliarder dollar, men ifølge Gerry Rice, der er leder af IMFs kommunikationsafdeling, så er lånet lavet om, så det har fokus på at klare konsekvenserne af corona-krisen. Af de fem milliarder dollar regner Ukraine med at sende 3,5 milliarder direkte ind i statsbudgettet for at dække et underskud.