Ukraines premierminister Denis Sjmygal. Foto: kmu.gov.ua

Ukraine har behov for at lukke et hul i budgettet, da næste udbetaling af IMF-lånet ikke kommer dette år. 

Corona-krisen har skabt et stort hul i det ukrainske statsbudget, hvor finansministeriet regner med et underskud på 7,5 procent af landets BNP i år. Tidligere på året indgik regeringen et låne med den Internationale Valutafond, IMF, på 5,5 milliarder dollars, som skulle være med til at dække underskuddet. IMF har udbetalt en del af lånet, men vil se reelle reformer og politisk stabilitet i Ukraine, før næste udbetaling kommer. 

Det har skabt problemer i Ukraine, der skal have styr på budgettet. Nu skriver UBN, at regeringen har planer om at gå på markedet for euroobligationer for at hente en milliard dollar. Derudover har regeringen planer om at sælge hryvnia-obligationer for to milliarder.

Timothy Ash, der er senior strategier for udviklingsmarkeder med fokus på blandt andet Ukraine hos Bluebay Asset Management Company, skriver ifølge mediet, at det er et godt tidspunkt for Ukraine at sælge obligationer. 

“Appetitten til udbytte er så stærk efter det amerikanske valg, at folk er villige til at se ud over udfordringer i individuelle lande – også i Ukraines tilfælde… Markederne er måske ikke så tilgivende i 2021, så de (Ukraine, red.) har virkelig brug for at bruge vinduet, der leveres af billige globale finansieringsbetingelser, til at slå fast på de meget nødvendige reformer,” lyder det fra Timothy Ash. 

IMF-lån måske snart på plads igen

UBN skriver også, at den ukrainske premierminister Denis Sjmygal forventer, at IMF snart vil melde ud, hvornår fonden vil komme på besøg i Ukraine næste år for at tjekke op på lånet. Det kan være et tegn på, at lånet er tilbage på skinner, hvis det er rigtigt. 

IMF blev utilfredse med Ukraines udviklingen i foråret, da en række pro-Vestlige ministre og embedsmænd blev fyret af regeringen. Kort efter sagde Nationalbankens guvernør sit job op, fordi han oplevede forsøg på politisk indblanding. IMF havde ellers fået garantier for, at den ukrainske præsident Volodimir Zelenskij ville lade Nationalbanken være i fred. 

IMF havde udbetalt en del af det 5,5 milliarder dollars store lån, men valgte at stoppe for yderligere udbetalinger, indtil at Ukraine fik rettet op på en række ting. For nyligt har IMF også udtrykt bekymring over, at den ukrainske Højesteret har forsøgt at lukke landets antikorruptionsenhed ved navn NABU. Derudover er IMF også trætte af, at mange reformer, som regeringen har lovet at få vedtaget, endnu ikke er vedtaget. 

At den ukrainske økonomi er i krise og har brug for pengene fra IMF kan også ses i de faldende direkte investeringer i landet. Nye tal fra Nationalbanken viser, at der i årets første ti måneder blot er kommet direkte udenlandske investeringer til landet for en samlet værdi af 221 millioner dollars. Det er blot fem procent af de 4,5 milliarder dollars, som blev investeret i Ukraine sidste år, og Nationalbanken er bekymret over udviklingen. 

Budgetunderskud ikke noget nyt i Ukraine

Ukraines forventlige hul i statsbudgettet på 7,5 procent af BNP i år er stort, men Ukraine har faktisk kørt med budgetunderskud i mange år. Tal fra Trading Economics over Ukraines budget de sidste 25 år viser, at det kun er i 1999, at Ukraine havde et overskud. Dengang var overskuddet på 5,1 procent, mens der altså har været underskud alle andre år.  

Det er blandt andet blevet lukket af nye lån og salg af obligationer. Ofte har underskuddet været mellem to til fire procent, viser tallene fra Trading Economics.

Allerværst var det i 2008, da finanskrisen brød ud. Dengang havde Ukraine et underskud på syv procent af BNP på landets budget. 2014 var også et hårdt år. Det var året med Maidan Revolutionen. Kort efter brød krigen også ud i Donbas-regionen mellem Ukraine og russisk-støttede separatister, mens Rusland annekterede Krim-halvøen. Det skabte en stor økonomisk krise i Ukraine, hvor landets budget havde et hul på 4,6 procent.