Foto: Greg Montani / Pixabay.com.

Fra næste år vil Ukraine ikke længere have energi fra hverken Hviderusland eller Rusland.

I 2022 vil Ukraine ikke længere være på samme energinet som Hviderusland og Rusland. Desuden vil de europæiske regler bliver implementeret på el-markedet, skriver det statslige nyhedsbureau Ukrinform.

Ukraine vil synkronisere deres el-net med ENTSO-E, the European Network of Transmission System Operators. Det betyder i praksis, at de tilslutter sig implementeringen af EU’s energipolitik.

Det kræver dog en modernisering af infrastrukturen under elnettet, lyder det fra den fungerende energiminister, Jurij Vitrenko:

“Vi erkender at Ukraine har et problem med el-udbuddet fra Europa under spidsbelastning. Derfor overvejer vi muligheden for at udvide eller bygge ny generatorkapacitet, som møder vores behov,” siger Vitrenko.

Prisregulering

Ukraine har nogle udfordringer med energipriserne, som for mange husholdninger er for høje. Prisen på elektricitet er blevet taget med på listen over “socialt vigtige” varer, som skal statsreguleres.

Det er en beslutning, der blev truffet i to uger efter, at ministerkabinettet besluttede sig for at regulere priserne på gas – en beslutning, der ikke faldt i god jord hos den Internationale Valutafond (IMF).

Der foregår dog også andre reformer i ukrainsk energipolitik for tiden. For eksempel vil regeringen gøre det lettere for virksomheder at blive tilsluttet elnettet:

Ny lov på vej: Hurtigere at blive tilkoblet energinettet