Foto af Sebastian Grochowicz hos Unsplash

Ifølge Unian er det ukrainske udenrigsministerium begyndt at arbejde på at bringe flytransporten tilbage.

En anonym kilde har fortalt det ukrainske medie Unian, at det ukrainske udenrigsministerium er begyndt at arbejde mere “proaktivt” på at få koordineret og genåbnet flytransporten.

De nævner ikke nogen lande, men det virker til, at der særligt er interesse for Schengen-området og de lande, som ukrainerne ynder at tage på ferie i. Lige nu er det ikke tilladt for ukrainere at rejse til EU før den 15. juni.

Det gælder dog ikke for folk med opholdstilladelse eller særlige ærinder som eksempelvis dem, der rejser for at arbejde.

Turismen lider

Det er ingen hemmelighed eller overraskelse, at det særligt er gået ud over turismen, at folk ikke kan rejse. Flyer og hoteller bløder penge, og det samme gør virksomheder, der lever af at servicere turister.

Tidligere i dag skrev Ukraine Nu, at direktøren for Ukraine Airlines mente, at der vil gå tre år, før flytrafikken er tilbage på det niveau, den lå på før krisen ramte Europa i marts for to måneder siden.

“Verden vil være forandret. Efter den største krise i luftfartens historie er det tid til at se på de første resultater,” skriver direktøren.