Det ukrainske parlament har vedtaget en ny landreform, der gør det muligt at købe og sælge landbrugsjord. Landreformen er dog langt fra optimal fra udenlandske virksomheder, forklarer ekspert og en dansk virksomhed.
Det ukrainske parlament har endelig vedtaget en landreform, som blandt andet var et krav fra den internationale valutafond IMF, hvis Ukraine skulle modtage en stor hjælpepakke. Både ukrainske og udenlandske virksomheder har længe håbet på, at reformen kunne gøre op med noget af det bureaukrati, som de i dag oplever, da de kun ikke må købe, men i stedet kun leje landbrugsjorden i små enheder. Det var et håb om, at reformen ville gøre op med dette, så de kunne spare administration, men det er ikke sket i denne omgang.
“Lige nu betyder det ikke ret meget for os, da vi er en udenlandske virksomhed, som ikke vil være i stand til at købe landbrugsjord før en (eventuel) folkeafstemning,” siger Vadym Shestakov, der er landechef hos den danske landbrugsvirksomhed Dan-Farm Ukraine, der producerer svin i Ukraine.
Landreformen, der træder i kraft fra den 1. juli 2021, giver kun ukrainere mulighed for at få ejerskab over landbrugsjord, men de må i første omgang kun eje 100 hektar. Det er meget lidt i Ukraine, hvor de store landbrug, såsom Dan-Farm Ukraine, ofte administrerer flere tusinde hektar gennem flere lejemål.
“Det betyder, at noget af vores (lejede) landbrugsjord kan blive koncentreret hos en ejer, hvilket på den ene side betyder, at det bliver nemmere at administrere, men på den anden side giver nogle risici. Det gør for eksempel, at konkurrenter, som gerne vil overtage vores land, kan koncentrere ejerskabet omkring 10 til 20 personer. Det vil kun tage dem 10 til 20 retssager, før de kan opsige vores lejeaftaler for 1.000 til 2.000 hektar, hvilket normalt vil tage 300 til 600 retssager på nuværende tidspunkt, da en person kun kan eje 3 til 5 hektar,” siger Shestakov til Ukrainenu.
Artiklen fortsætter under billedet.
Udlændinge får ikke del i kagen
Fra den 1. januar 2024 bliver der dog ifølge reformen åbnet mere op. Der kan juridiske enheder – registeret i Ukraine – og med ukrainske ejere få lov til at købe helt op til 10.000 hektar, men det gør ikke nogen forskel for Dan-Farm Ukraine.
“Startende fra første december 2024 vil markedet åbne for ukrainsk-ejede virksomheder med en begrænsning på 10.000 hektar per virksomhed. Udenlandske virksomheder, som jeg sagde, vil være låst ude fra dette,” siger Shestakov.
“Den er (landreformen, red) endt, som vi forventede, men ikke som vi håbede. Land-markedet er stadig lukket for udlændinge… Vi må se, hvordan fremtiden ser ud, men der er altid en risiko (for at oligarkerne kommer og overtager landjorden). De har begrænset ejerskabet til 100 hektar per person og 10.000 hektar per virksomhed, men nu vil oligarkerne bruge en hær af advokater til at forsøge at omgå disse begrænsninger på den ene eller anden måde,” siger Shestakov og peger på, at oligarkerne kan forsøge at oprette adskillige virksomheder og på den måde kontrollere en stor del af landbrugsjorden.
Shestakov og Dan-Farm Ukraine har tidligere udtrykt bekymring for, at oligarkerne kan komme til at eje alt landbrugsjorden i Ukraine. Dermed kan de presse de udenlandske landmænd ud ved at kræve flere penge for deres lejemål.
Den blev ikke så ambitiøs
Ifølge loven vil ukrainsk landbrugsjord ikke blive solgt til udlændinge, juridiske enheder med udenlandske ejere og juridiske enheder, hvis stakeholders ikke kan blive identificeret eller hvor de er registeret i offshore-zoner, skriver det ukrainske nyhedsbureau Unian. Loven gør det også ulovligt at sælge landbrugsjord ejet af kommuner og staten. Det er også en del af aftalen, at det ukrainske minister kabinet har seks måneder til at finde en måde, hvorpå de finansielt kan hjælpe ukrainske statsborgere med finansieringen af køb af landbrugsjord.
Den oprindelige lov om landbrugsjord stammer tilbage fra tiden efter Sovjetunionens fald, hvor Ukraine stod med nogle store jordlodder, der skulle gives tilbage til befolkningen. Jorden blev udstukket i små enheder á 0,1 til 0,3 hektars størrelse, og det blev forbudt at opkøbe store mængder jord. Siden har flere regeringer i Ukraine forsøgt at ændre dette, men det er ikke lykkes før nu. Ifølge Tymofiy Mylovanov, der er økonom, tidligere lektor på Pittsburgh University og tidligere minister for økonomi, handel og landbrug i Ukraine, er det dog heller ikke lykkes den her gang. Reformen ændrer ikke noget, forklarer han.
“Dette er ikke en landreform, fordi de fleste landbrug er flere 1.000 hektar, og dette i første omgang kun påvirker de små landbrug,” sagde Tymofiy Mylovanov, da Ukrainenu snakkede med ham kort før, at landreformen blev vedtaget.
Oligarkerne skal nok få indflydelse
Han slår fast, at det allerede er muligt for små landbrug på omkring 100 eller 50 hektar at skifte ejer, og at reformen i første omgang dermed ikke gør nogen stor forskel. Han var selv en af arkitekterne bag reformen, da den blev udformet. Dengang var han præsident Volodimir Zelenskijs økonomiminister. Han stoppede siden som minister på grund af uenigheder, og landreformen er senere blevet ændret en hel del.
“Det er klart, at på den front gør reformen det ikke værre, men det er i stedet bare det samme. Hvis den ender med at gøre køb af mere end 1.000 hektar lovligt, så kan det få en betydning for Ukraine, men det må vi vente at se,” sagde Mylovanov, der dog frygter, at de ukrainske oligarker på den ene eller anden måde vil være i stand til at overtage jorden og presse de udenlandske landmænd i Ukraine ud, da udlændinge ikke kan købe jorden.
“Uanset, hvordan vi vender og drejer det, så vil oligarkerne få en fordel,” siger han og peger på, at han er skuffet over, at det ikke bliver lovligt at sælge statens landbrugsjord.
“I de sidste år har vi set, hvordan jorden er forsvundet gennem korruption, eller at korrupte embedsmænd bare at set til med det blinde øje, mens nogle andre har dyrket jorden,” siger han.
