Ukraine er steget på The Heritage Foundations liste over lande rangeret efter, hvor fri økonomien er.
Den ukrainske økonomi har fået et nøk opad, når det kommer til den økonomiske frihed. Det vurderer The Heritage Foundation, som hvert år rangerer 180 lande. På deres liste er Ukraine nu steget 13 pladser til 134. pladsen. Det er den højeste placering siden 2007.
Der er med andre ord stadigvæk lang vej igen – Ukraine er fortsat den mest ufrie økonomi i Europa, men det går den rigtige vej. Målingen er baseret på fire forskellige indikatorer: retsstat, statens størrelse, markedets åbenhed og reguleringernes effektivitet.
På alle fire indikatorer er Ukraine overordnet set gået frem. Dog er de faldet i frihed for erhvervslivet og skattebyrden. Det er særligt et mere effektivt retsvæsen og en tillid til regeringen, der har fået Ukraine til at bevæge sig op ad listen.
Økonomisk frihed er ikke nødvendigvis sundhed
Et lands placering på listen betyder ikke nødvendigvis, at økonomien er sund eller usund, selv om det selvfølgelig bidrager. Et land som Azerbaijan er eksempelvis på en 44. plads, altså 90 pladser over Ukraine, men deres BNP per indbygger er til en start noget lavere end Ukraines.
Singapore er på førstepladsen – Danmark har en sjetteplads og Ukraine er altså på 134. pladsen.