Ukraines parlament har nu vedtaget at sanktionere det Hviderussiske styre som følge af de seneste måneders protester særligt efter valget i august.
Hviderusland er løbet med en del dårlig opmærksomhed det seneste stykke tid, efter store protester har fyldt gaderne i de større, hviderussiske byer. Protesterne er en direkte konsekvens af præsidentvalget, hvor Alexander Lukashenko holdt på magten på trods af utallige anklager om valgsvindel. Det skriver Unian.
“Vi tilslutter os den Europæiske Unions vurdering af det hviderussiske præsidentvalgs udemokratiske natur og støtter at pålægge sanktioner imod dem, der er ansvarlige for at falsificere valgresultaterne og bruge vold imod demonstranterne,” står der i en rapport fra parlamentet.
Samtidig benægter det ukrainske parlament, at der har været forsøg på at destabilisere landet fra ukrainsk side, selv om det ellers er en af anklagerne fra de hviderussiske myndigheder.
Opfordrer til dialog
Derudover beder parlementet også den hviderussiske regering om at gå i dialog med samfundet omkring dem og sørge for en fredelig slutning på krisen.
“En af mulighederne er nye, frie og demokratiske valg med deltagelse af uafhængige internationale observatører fra de ledende europæiske institutioner,” skriver parlamentet i deres udtalelse.
OSCE, som ellers plejer at stå for en del valgobservationer særligt i stater, hvor demokrati er under pres, fik ikke mulighed for at arbejde under det sidste valg, hvilket i sig selv har affødt en del kritik.
Kun personlige sanktioner
Der er ikke lige nu sanktioner imod Hviderusland som land. De findes kun på personligt plan og drejer sig udelukkende om de ledende personer i myndighederne, som har medansvar i brugen af vold imod de ellers fredelige demonstranter.
Derfor kommer Ukraines tilslutning formentlig ikke til at betyde det store for danske virksomheder, der opererer i begge lande, med mindre Hviderusland svarer igen og selv indfører begrænsninger på eksempelvis handel.
Personlige sanktioner, som dem der er pålagt Hviderusland, er typisk det første skridt, før der bliver lavet sektorbestemte sanktioner. Hvis det sker, vil billedet selvfølgelig også ændre sig, og handlen med Rusland – der i vid udstrækning går gennem Hviderusland – kan blive ramt.
Hvideruslands valg: Baggrund
Den 9. august gik hviderusserne til valgurnerne for at udpege en præsident. Det helt store slag stod imellem den siddende præsident, Alexander Lukashenko, og den tidligere engelsklærerinde, Sviatlana Tsikhanovskaya.
Alexander Lukashenko har siddet tungt på magten siden 1994, og har fået øgenavnet Europas Sidste Diktator. Tsikhanovskaya derimod har ingen politisk erfaring, men kom til som lidt af en overraskelse.
Hendes politiske karriere startede i det øjeblik, hendes mand – der i første omgang stillede op til valget – blev fængslet sammen med to andre præsidentkandidater. Deres koner, hvoraf Tsikhanovskaya selvsagt var en af dem, stillede derfor op i hans sted.
Hendes valgdagsorden var simpel: Frigiv de politiske fanger og udskriv nyvalg indenfor seks måneder. Og det gik rent hjem i den hviderussiske befolkning, der allerede før valget blev mobiliseret i en grad, der aldrig er set før i det lille, østeuropæiske land.
Derfor undrede det også meget, da Lukashenko erklærede sig selv som vinder af valget med 80 procent af stemmerne, imens Tsikhanovskaya fik sølle 10 procent.
Protesterne begyndte
Heller ikke i store dele af befolkningen var der specielt meget tillid til valgresultatet, og allerede få timer efter valgstederne lukkede, stimlede folk sammen på gaderne i midten af Minsk og andre større byer.
Her blev de mødt af det berygtede hviderussiske specialpoliti, OMON, der svarede igen på tilråb med gummikugler, kneppelslag og chokgranater. Alligevel fortsatte demonstranterne med at gå på gaden.
Volden stilnede senere lidt af, men er nu kommet tilbage. Dog ikke i helt det samme omfang som i de første tre dage efter valget, hvor omtrent 7000 mennesker blev tilbageholdt og mange af dem tortureret.
Der er flere døde og omtrent 70 savnede personer, som også frygtes døde.
