Der har tidligere været demonstrationer mod en mulig fredsaftale med Rusland, da flere i Ukraine frygter, at det bliver på Ruslands vilkår. Foto: Emil Filtenborg.

Der er nye fredsforhandlinger om fire måneder, og der vil Ukraine være klar med en række forslag til ændringer af den tidligere indgående Minsk-aftale, som Rusland står fast på skal implementeres, som den allerede er. 

For nyligt mødtes Ukraine og Rusland sammen med Frankrig og Tyskland i de såkaldte Normandie-forhandlinger i Paris for at diskutere muligheden for fred i Donbass. Regionen har været præget af krig, siden separatister med støtte fra Rusland løsrev dele af regionen fra Ukraine. På mødet blev parterne enige om en våbenhvile, lokale tilbagetrækninger langs fronten og en stor fangeudveksling, men der stopper enigheden også. 

Rusland vil have, at Ukraine overholder tidligere aftaler indgået i 2015 i den hviderussiske hovedstad Minsk, mens Ukraine gerne vil have lavet ændringer. Det er specielt spørgsmålet om et eventuelt valg i den besatte Donbass-regionen i de to udbryderrepublikker, der er oppe og vende. Ukraine vil have, at et valg først finder sted, når hele regionen er tilbage på ukraines hænder. Rusland vil derimod have valget afholdt, som situationen er nu, og de henviser til Minsk-aftalerne. Det vil Ukraine nu have ændret. 

“Vi vil helt sikkert forberede forslag (for næste måde, red). De var dog allerede klar i præsidentens initiativer. Men disse fire måneder (før næste møde, red), som vi skal vente, vil være nok til, at vi til marts kan udfylde vores hjemmeopgave, der blev aftalt af deltagerne (ved Normandie-mødet, red.),” lød det fra Oleksiy Reznikov, der er leder af ukraines afdeling i forhold til krisen, ifølge medierne Unian og Kyiv Post.

Ny lov på vej 

Mens Ukraine gør sig klar med ændringsforslag til Minsk-aftalerne, er det ukrainske parlament også i gang. De er ved at gøre et udkast klar til en ny lov om at give Donbass-regionen særstatus. Ukraines præsident Volodimir Zelenskij underskrev tidligere på året den såkaldte Steinmeier-aftale, der giver særstatus til den besatte Donbass-region, hvis der afholdes fair valg, der anerkendes af organisationen OSCE. 

Steinmeier-aftalen har mødt stor utilfredshed i Ukraine, hvor mange er gået på gaden og med budskab om, at aftalen er en form for kapitulering af ukrainsk jord til Ukraine. Demonstranterne mener for det første, at aftalen går imod ukraines grundlov, men også at valg i regionen vil betyde, at de falder på russiske hænder. De påpeger blandt andet, at de mange indbyggere i de to udbryderrepublikker har været udsat for propaganda i flere år, og at et valg derfor aldrig kan blive frit og fair. 

Ifølge en af lederne af præsidentens parti i det ukrainske parlament Folkets Tjener, der har flertal i parlamentet, bliver der dog ikke tale om, at loven vil bryde med grundloven. 

“Det vil nok tage mere end seks måneder (at gøre loven klar, red.), men jeg tror, at det kommer til at tage et år,” lyder det fra Oleksandr Korniyenko ifølge Unian, der slår fast, at loven ikke vil bryde med grundloven. 

Rusland ser positivt på mødet

Rusland har ikke været ude og svare direkte på nyheden om, at den ukrainske præsident forsøger at komme med ændringsforslag til Minsk-aftalerne. Dog udtalte Valentina Matviyenko, der er talsperson for overhuset i det russiske parlament, sig onsdag positivt om mødet. Hun fremhævede, at parterne (Ukraine, Rusland, Frankrig og Tyskland) ved fredsmødet blev enige om, at Minsk-aftalerne skal overholdes uden ændringer. 

“Min holdning er, at det vigtigste fra mødet igen er, at det blev bekræftet, at Minsk-aftalerne ikke har noget alternativ. Det er nøglen, fordi nogle andre formater eller ideer var nævnt før mødet. Det er et stort fremskridt, at der ikke er nogen, der er begyndt at ændre Minsk-aftalerne eller omskrive dem,” lød det fra hende ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.