Kiev: Der er tryk på kedlerne ved den grønne udvikling i Ukraine, og der er flere danske virksomheder, der har bidt sig fast i det voksende marked.
Langt størstedelen af energiproduktionen i Ukraine kommer fra olie og gas, men en udvikling er i gang. Selv om Ukraine kun producerer 4,9 procent af landets energiproduktion fra vedvarende energi, så er det tal stigende, ifølge landets kommission for energi, NCER. Deres tal viser for eksempel, at produktionen af vedvarende energi fra juli til september i år var seks gange så højt som samme tidspunkt sidste år.
Det skyldes i høj grad, at der er politisk pres for, at Ukraine skal gøre sig fri for Ruslands gas, som, landet mener, er ustabilt at satse på, da de to lande har været i konflikt siden 2014. Frygten i Ukraine er, at Rusland har for meget magt over landet ved at levere store dele af ukraines energi. Det åbner et marked, som flere danske virksomheder såsom Vestas, Danfoss og Grundfos er kommet ind på.
”De danske virksomheder og den danske Energistyrelsen har gjort rigtigt meget for at hjælpe Ukraine i den her omstilling,” siger Sergiy Savchuk, der er leder af det ukrainske agentur for energieffektivsering og besparelse SAEE til Ukrainenu.
”Der er stadig rigtig meget arbejde at gøre, specielt i den svære omstilling i bilbranchen, og der håber jeg da, at udenlandske virksomheder kan hjælpe til,” siger Savchuk.
Tryk på kedlerne
Tal fra SAEE viser, at andelen af biogasanlæg i landet er steget fra blot ti i 2014 til 43 i år. Ukraine har planer om at gøre det lettere at sælge biobrændsel, så der kan komme flere udenlandske spillere på markedet. Især fordi den store landbrugsproduktion i Ukraine gør det attraktivt at investere i bioenergi. Her peger Savchuk blandt andet på et nyt biogasanlæg i den ukrainske Khmelnitskii-region, hvor den østrigske virksomhed Jenbacher er involveret i at producere energi fra sukkerroer og korn.
”Men generelt så mangler vi investeringer i 112 potentielle projekter over hele landet. Det er specielt i områderne omkring biomasse, biogas, vind- og solenergi,” siger Savchuk, der peger på, at politikerne i Ukraine i øjeblikket forsøger at implementere en række love for at liberalisere energimarkedet, så det bliver muligt at udskifte de mange slidte kul- og gasanlæg.
Her peger han på, at Ukraine halter gevaldigt efter nabolande såsom Hviderusland og Bulgarien, når det kommer til energieffektivitet. Det gælder ikke kun på kraftværker, men også i husstande og kommunale bygninger, hvor det i Ukraine sjældent er muligt at indstille varmen med termostat.
Ny lov satte gang i det
Derfor vedtog Ukraine i 2017 en lov, der presser på for, at kommunale bygninger nedbringer deres energiforbrug, og derudover giver regeringen en række lån til husstande, for, at de også kan nedbringe forbruget.
Loven kommer i forlængelse af ukraines vedtagelse af et EU-direktiv.
Ukraine har givet cirka 2,1 milliarder kroner til 643.663 husstande med yderligere 675 millioner i skattefradrag, ifølge SAEE, og det budget ventes at stige.
”Målet i 2035 er, at 25 procent af vores energi skal komme fra vedvarende energi, og det skal ske både ved at få mere vedvarende energi, men også ved at få nogle effektiviseringer,” lyder det fra Savchuk, der siger, at der både involverer landbrugsproduktion, nye vindmøller, solenergi og biogas.
Mens Savchuk melder om stor succes, har andre iagttagere påpeget, at de store offentlige investeringer ofte går til, at oligarker kan blive rigere. Til mediet Politico sagde Olga Bielkova, medlem af det ukrainske parlament, i april, at de ”grønne energi (subsidier) har skabt en ny form for oligarker.”
Lokale kommuner skal med
Den opfattelse er SAEE dog ikke af. Selvom de ser nogle problemer rundt omkring, så ser de flere positive tendenser end negative. SAEE gør opmærksom på, at det for eksempel går godt med at få kommuner og regioner med på den grønne bølge. I 2017 var der 60 grønne projekter i kommunerne, ifølge SAEE. Det tal steg til 290 i år og ventes at nå 1.445 projekter inden for en kort årrække.
Et af ukraines udenlandske samarbejdspartnere er tyske GIZ, der hører under den tyske stat, og arbejder for bæredygtig udvikling.
”Vi må bare sige, at der i Ukraine sker en del for, at det bliver økonomisk rentabelt at investere i den grønne omstilling,” siger George Cristodorescu, der er energikonsulent hos GIZ.
Han forklarer, at det ukrainske parlaments retningslinjer har sat gang i tingene flere steder i landet hos kommuner og regioner. Der er stadig udfordringer, peger han på, men den tidligere mangel på motivation er væk, og der sker fremdrift i projekterne.
”Også er det bare en god idé for lokale, der kan se nu, at de sparer penge, og at de får det bedre at kunne regulere varmen i deres lejlighed eller holde den varmen ved bedre isolering,” siger Cristodorescu til Ukrainenu.
Arbejde med myndighederne
Konkret har GIZ sidste år arbejdet med at få fem kommuner involveret i bedre energieffektivitet. Det har nu udviklet sig til at omfatte 20 kommuner.
”Idéen er den samme. Kommunerne kan se, at de sparer penge på deres budgetter, og det er så penge, der kan gå til andre ting,” påpeger Cristodorescu, der peger på, at det er motivationen for kommunerne, mens det for staten mere er at slippe for russisk gas.
”Uanset hvor motivationen kommer fra, så er den der,” siger han, der ikke har oplevet store problemer med korruption, som Ukraine ellers er kendt for.
Ifølge ham handler det for interesserede om, at de skal ud og snakke med kommunerne og borgerne om deres ønsker og behov.
