Miner er et stort problem i Østukraine. Arkivfoto: Emil Filtenborg.

Den ukrainske regering har genopbygningsplaner på plads for den regeringskontrollede del af Donbas, men de stadig mangler en plan for den besatte del, hvor de melder om store skader. 

Oleksii Reznikov, viceminister for reintegration i Ukraine, estimerer, at separatisterne har skadet ukrainsk statsejendomme i den besatte del af Donbas for 120 milliarder UAH – omkring 26,6 milliarder danske kroner. Det skriver Unian

“Forskellige skøn siger, at der er påført os 120 millioner UAH i tab af ejendom i Donbas. Ifølge Wien Institute for International Economic Research vil det minimumsbeløb, der kræves for at få regionen genoplivet, dog ligge på omkring 22 milliarder dollars,” sagde Reznikov og kaldte det for “kolosale skader”, som ligger oveni de menneskelige. 

Krigen mellem Ukraine og de russisk-støttede separatister brød ud i 2014 kort efter Maidan Revolutionen og Ruslands annektering af Krim-halvøen. Siden har mere end 13.000 mennesker mistet livet, ifølge FN, og en del af Østukraine har været besat. Der har låbende været fredsforhandlinger og siden 2015 er kampene ved fronten blevet mildere, men der er stadig daglige brud på våbenhvilerne, og der er stadig meget ødelagt. 

Usansyndligt med fred lige nu

Ukraines præsident Volodimir Zelenskij blev valgt i 2019 blandt andet på grund af sine løfter om at stoppe krigen hurtigt. Siden har han haft et møde med den russiske præsident Putin i det såkaldte Normandie Format, og kampene er yderligere druslet ned nær fronten. Det er dog stadig usansynligt, at der kommer fred i den nære fremtid. 

“Som jeg ser det lige nu, så er krigen blevet lidt indefrosset. Zelenskijs administration ser ud til at vente på, at Joe Biden tager over i USA. De håber på, at Biden vil kunne presse endnu mere på for fred. At han kan ændre vilkårene for fred i den såkaldte Minsk-aftale, og at USA måske kan træde ind i Normandie Formatet. Jeg tror dog ikke, at Biden kommer til at gøre en forskel, men det håber Ukraine,” sagde Aleksei Jakubin, der senior lektor på Kyiv Polytechnic Institute og ekspert i ukrainsk politik, tilbage i december til Ukrainenu

Ekspert til Ukrainenu: Freden kommer nok ikke næste år

“Jeg ved godt, at flere politikere har udtrykt håb om, at der kan komme fred og valg i Donbas til næste år, men jeg tror ikke på det. Der er for mange problemer,” sagde Jakubin og peger på, at Ukraine endnu ikke har fundet frem til, hvad landet vil gøre med separatisterne, som vil skulle have amnesti for deres ageren i krigen.

Graf over antallet af gange de to udbrydderrepublikker har brugt våbenhvilen i de første 100 dage efter, at en ny fredsaftale blev underskrevet i 2020 under Zelenskij.

Ukraine har planer for genopbygningen af Donbas

Det er svært at estimere, hvor meget krigen i Donbas-regionen har kostet ukrainerne, men vi har tidligere skrevet om emnet på Ukrainenu. Det tyske institute for økonomiske studier lavede i 2019 et studie, der estimerer, at krigen har kostet Ukraine 15 procent af landets BNP fra 2013 til 2017. Det er et større milliardbeløb, og der er taget højde for en række faktorer, såsom indvirkningen af Maidan Revolutionen isoleret set. 

Krigen har kostet ukrainerne dyrt: Ukrainenu giver et overblik

Anders Åslund, der er økonom hos den uafhængige organisation Atlantic Council og ekspert i overgangen fra planøkonomi i det gamle Sovjet til en fri markedsøkonomi, har tidligere estimeret, at genopbyggelsen vil koste tæt på 137 milliarder kroner. Uanset hvor meget krigen har kostet, så vil Ukraine nu gøre noget ved det. I første omgang har Ukraine offentliggjort planer om at genopbygge den regeringskontrollerede del nær fronten. Blandt andet har viceminister Reznikov meldt ud, at de regeringskontrollerede områder i Donetsk og Luhansk vil modtage cirka en milliard dollar i investeringer i løbet af 2021.

“Der er ikke nogen tid at spilde. I september 2020 startede en generation af ukrainske børn i skole, der ikke har nogen erindring om livet før krigen. Vi kan ikke sætte deres liv på hold på ubestemt tid, mens vi sætter vores håb på et politisk gennembrud,” sagde viceministeren og pegede på, at pengene kommer fra en række investorer og blandt andet går til at forbedre infrastrukturen i områderne og til at opgradere landbruget. 

Statistic: Ukraine: Gross domestic product (GDP) from 1995 to 2025 (in billion U.S. dollars) | StatistaPengene til regeringens investeringer kommer fra Verdensbanken, den Europæiske Investeringsbank, Naftogaz og regeringerne i Sverige, Canada, Frankrig og Tyskland. Virksomheder skal trækkes til områderne med skatte- og toldfordele plus en række garantier for deres forretning, hvis krigen pludselig udvikler sig.

Danske virksomheder kan måske spille en rolle

Genopbygningen af Donbas giver også en række muligheder for internationale virksomheder, og det er noget, som vi på Ukrainenu tidligere har beskæftiget os med. Det danske eksportkreditinstitut EKF har tidligere sagt til Ukrainenu, at det kan blive interessant for danske virksomheder, men at det endnu er for tidligt at sige. 

“Hvis der kommer en hjælpepakke fra international side til genopbygningen, så vil vi nok se på, hvordan vi i EKF kan hægte os på. For eksempel hvis EU eller en multilateral institution som Verdensbanken eller den Europæiske Investerings Bank vil lave et program, vil det helt sikkert have interesse for dansk eksport, hvor EKF så kan give garantier eller lån,” sagde Niels Dall-Hansen fra EKF til Ukrainenu sidste år. 

Peter Bay Kirkegaard, der er senior chefkonsulent hos Dansk Industri med speciale i Ukraine, ser også muligheder, hvis freden dog kommer på et tidspunkt. 

“Det er selvfølgelig klart, at hvis det bliver Ukraine, som skal stå for genopbygningen, så sliver det lettere for danske virksomheder. Jeg tænker, at det nok mest er de større og allerede etablerede virksomheder i Ukraine, som kan komme til at spille en rolle, men det må tiden vise,” siger Peter Bay Kirkegaard og slår fast, at det stadig er spekulation.

Kan danske virksomheder tjene penge på krigen?