Foto af Alexander Mils hos Unsplash

Kiev: Ukraine har planer om at optage et nyt lån hos den Internationale Valutafond, IMF, mens landet også begynder at afdrage på andre. 

Det har været et af den nye præsident Volodimir Zelenskijs fokuspunkter at få gang i økonomien, men også samtidigt at få betalt af på ukraines store gæld. Ifølge det ukrainske nyhedsbureau Unian er gælden i øjeblikket omkring 80 procent af ukraines bruttonationalprodukt, BNP. 

Nu har ukraines finansminister Oksana Markarova meldt ud, at ukraine vil begynde at afbetale på den store gæld, som finansministeren siger, er omkring 120 milliarder kroner. 

“Det er på den ene side en stor udfordring og på den anden – så er det vores arbejde går mod næste år,” sagde finansministeren og pegede på, at gælden skulle betales af flere omgange. 

Optage nyt lån

Men mens Ukraine på den ene side taler om at betale på landets gæld, så er der også planer om at optage et nyt lån. Ifølge Bloomberg er landet tæt på at lave en aftale med den Internationale Valutafond om et lån på 33 milliarder kroner.

Ifølge Bloomberg så spiller de nye tiltag i Ukraine mod korruption en rolle i IMF’s vurdering af landet. Flere tiltag er kommet fra land efter den nye præsident Volodimir Zelenskij vandt præsidentposten og hans parti fik flertallet i parlamentet tidligere i år. 

Ifølge IMF’s kommunikationschef, så er repræsentanter fra IMF ankommet til Ukraine, hvor de kigger “på den nye regerings intentioner”