Foto af Kay hos Unsplash

Ukrainenu samler her de største erhvervsnyheder fra ugen, der er gået. I sidste uge har der været fokus på, at Hilton vil åbne to kasinoer i Kyiv, og IMF-aftalen er tættere på. Få overblikket her. 

Der har været en række erhvervshistorier i denne uge, hvor Ukrainenu blandt andet har sat fokus på modeindustrien og nedgangen i den ukrainske industri. Derudover har det danske eksport-kreditinstitut EKF meldt ud, at den længe ventede IMF-lån kan have stor betydning for muligheden for, at danske virksomheder kan låne penge til opgaver i Ukraine

Men ugen bød også en på en række andre historier, som Ukrainenu ikke nåede at skrive om, men som du kan danne dig et overblik over her. 

IMF har været på besøg for nyligt, og de føler, at dialogen med Ukraine går godt, og at de er tættere på en aftale, som kan betyde øget stabilitet i landet. I en udtalelse oplyser Goesta Ljungman, der er IMFs repræsentant i Ukraine, at der var meget “gode fremskridt i diskussionerne om lovgivningen til at støtte vækst og sikre stabilitet”. Det skriver det ukrainske nyhedsbureau Ukrinform. IMF vil låne cirka 37 milliarder kroner til Ukraine. 

Ifølge Kyiv Post planlægger hotel-giganten Hilton at åbne to kasinoer på deres hotel i Kyiv, da de forventer, at den ukrainske præsident med sit parti Folkets Tjener vil være i stand til at legalisere gambling igen. Det er planen, at Hilton vil investere hele 200 millioner kroner i kasinoerne. Flere er skeptiske mod præsidentens forslag, da de tror, at det vil skabe mafialignende tilstande i landet, mens præsidentens folk forventer, at en liberalisering vil betyde øgede indtægter til staten på cirka 813 millioner kroner. 

Flere aftaler er kommet i stand

Som altid har ugen også budt på en række aftaler og tilnærmelser mellem Ukraine og dets handelspartnere. Blandt andet skriver Ukrinform, at Ukraine intensiverer samarbejdet med American Chamber of Commerce i Ukraine med henblik på at bekæmpe svindel og beskytte intellektuel ejendom. 

Aserbajdsjan har længe meldt sig interesseret i at investere i Ukraine og har blandt andet haft fokus på infrastrukturen. Ifølge Aserbajdsjans ambassadør i Ukraine er landet klar til at investere omkring 10 til 13 milliarder kroner i Ukraine i år, fordi landet lige nu er fuld af økonomiske muligheder. 

Derudover har Dmytro Razumkov, der er talsmand for det ukrainske parlament, mødtes med præsidenten fra Estland – Kersti Kaijulaid – i denne uge. Razumkov fortalte de fremmødte journalister, at Ukraine har meget at lære af Estland, når det kommer til it-økonomien og digitalisering – blandt andet også af det offentlige. 

Til slut har repræsentanter fra Armenien og Ukraine aftalt, at de to lande skal styrke samarbejdet – blandt andet både økonomisk og humanitært. Der er dog ikke kommet konkrete aftaler ud af mødet, skriver Ukrinform

Nye tal: Der er fremskridt

Ukrainenu har i denne uge skrevet om flere af de nye nøgletal, som der er kommet ud i denne uge, og hvordan der er mere optimisme at spore hos de små iværksættere. Der er dog også kommet en række andre tal i denne uge.

Blandt andet er brugen af virtuelle pengeoverførsler i Ukraine mere end fordoblet i 2019 i forhold til året før. Den ukrainske nationalbank oplyser, at der generelt er større interesse for området, og at der i 2019 blev udstedt virtuelle penge for omkring 56 millioner kroner. Derudover blev der lavet overførsler/handler for omkring 4,6 milliarder kroner. 

Foto af Austin Distel hos Unsplash

Ifølge det ukrainske finansministerium steg det ukrainske statsbudgets overskud med 7,6 procent i 2019 i forhold til året før. Ministeriet oplyser blandt andet, at det skyldes en styrket valuta, lavere import, mindre produktion af tobak og lavere gasproduktion. 

Miner vil ikke lukke

Ukrainenu har i denne uge skrevet om, hvor stor en byrde de ukrainske kulminer er for det offentlige budget, da de giver underskud og har brug for stor offentlig støtte. I denne uge meldte den ukrainske præsident Volodimir Zelenskij ud, at minerne ikke vil lukke, før at de mange ansatte er sikret et andet job. 

“Ingen mine kan lukkes… indtil folk får et nyt job, sikkerhed og anstændig løn. Først nye jobs til disse folk og kun derefter kan vi snakke om noget andet,” slog præsidenten fast. 

I denne uge har Ukraine også indført en 50,09 procent anti-dumping told på importeret stål-kabler fra Rusland i de næste fem år. Det sker blandt andet for at beskytte de ukrainske virksomheder. 

En række nyheder fra landbruget

I denne uge er der kommet en række nyt fra landbrugssektoren. Udenlandske landmænd venter i spænding på, hvad der kommer ud af de nuværende forhandler om en landreform, der måske – og måske ikke – giver udlændinge lov til at købe ukrainsk landbrugsjord. Der er stadig diskussioner omkring hvorvidt lovændringen skal til folkeafstemning, og på det punkt er der blevet lavet en spændende meningsmåling. 

Demonstration mod landreform torsdag den 6. februar. Foto: Emil Filtenborg.

Ifølge målingen lavet af Kyiv International Institute of Sociology vil blot 15 procent af ukrainerne stemme for lovændringen, mens 62 procent vil stemme imod og 18 procent ikke vil stemme. 

Derudover skriver Ukrinform, at Ukraine har øget eksporten af landbrugs- og fødevareprodukter med 14,3 procent i januar 2020 sammenlignet med samme måned året før. Til næste år forventer det ukrainske ministerium for økonomisk udvikling, handel og landbrug, at den ukrainske korn-høst vil lande på omkring 65 til 70 millioner ton. Det er en smule lavere end i 2019, hvor høsten slog flere rekorder og var på hele 75,2 millioner ton.

Andre nyheder

På Ukrainenu har vi i ugens løb skrevet om den omtalte Coronavirus, som blandt andet har ramt verdens aktiemarkeder hårdt. De ukrainske myndigheder har været ude og afvise, at virussen har indflydelse på den ukrainske eksport til Kina, men det opfattes en smule anderledes af andre observatører. Dmytro Kuleba, der er vice-minister for European and Euro-Atlantic Integration of Ukraine, forklarer, at virussen påvirker planlagte processer aftalt mellem de to lande såsom åbning af ny industri. 

Derudover har det ukrainske nyhedsbureau Unian bragt en længere analyse af, hvad der kan ske med den Ukraines økonomi, hvis virussen spreder sig mere. Der har de kigget ud over landets grænser for at se, hvad der er sket i andre lande. Den kan du læse her

Til sidst skriver Kyiv Post, at Rinat Akhmetov, der er den rigeste oligark i Ukraine, har fået en bøde for at have skabt forurening i byen Mariupol, hvor han ejer en hel del forretninger og fabrikker. Han har blandt andet fået skylden for, at 1 ud af 5 borgere dør af lungekræft, skriver avisen.