Ukrainenu samler her de største erhvervsnyheder fra ugen, der er gået. Den ukrainske nationalbank solgte ikke markant ud af dollar-reserven for at stabilisere den ukrainske valuta i denne uge, og derudover ser det ud til at både en større hjælpepakke og et IMF-lån er tæt på. Få et overblik her.
Coronavirussen har igen domineret det ukrainske nyhedsbillede i denne uge, og det har den også gjort her på Ukrainenu, hvor vi blandt andet har kigget nærmere på krisens betydning for danske virksomheder såsom Danfoss og Dan-Farm Ukraine. Generelt er der bekymring for, hvor lang tid de ukrainske borgere og virksomheder kan klare en karantæne, som har lukket store dele af samfundet ned – lignende i Danmark.
Her får du et overblik over de nyheder, som Ukrainenu ikke nåede at skrive om i ugens løb. Der var blandt andet nyt om en hjælpepakke og om IMF-lån.
Lad os starte med IMF-lånet, som, flere eksperter har peget på, vil få stor betydning for Ukraine fremadrettet. Kristalina Georgieva, der er direktør ved den internationale valutafond (IMF), har sagt, at lånet, der regnes med at blive på omkring 5,5 milliarder dollar, er kommet et skridt nærmere – dog uden en endelig godkendelse.
“I sidste uge har vi haft gode fremskridt i diskussionerne med de ukrainske autoriteter om den nye Extended Fund Facility-aftale (EFF). Vedtagelsen af forbedringer af bankernes strukturer og landreformen vil gøre det muligt at lave hurtige fremskridt i arbejdet med at afslutte de sidste punkter af aftalen,” sagde hun ifølge censor.net og understregede, at netop vedtagelsen af den længe ventede bank-aftale og landreformen er afgørende.
Det ser dog stadig ud til, at det ukrainske parlament har problemer med at få vedtaget de to love, men den ukrainske præsident Volodimir Zelenskij, tror på en aftale.
“Vi forhandler med den internationale valutafond hver dag. Nu er vi blevet enige om at øge støtten… I forhold til IMF vil vi nu få minimum et støtteprogram på otte milliarder dollar. Sammen med støtte fra verdensbanken og EBRD kan vi generelt få minimum 10 milliarder dollar,” sagde Zelenskij ifølge Unian og pegede på, at de første par milliarder dollar vil gå direkte til statsbudgettet og ikke til den ukrainske nationalbank.
Nationalbanken sælger mindre ud
Den ukrainske valuta hryvnia har været under pres i den sidste tid på grund af coronavirussen og har mistet værdi i forhold til dollaren. Den ukrainske nationalbank har i de sidste par uger solgt ud af dollar-reserven for mere end otte milliarder kroner, men den udvikling er stoppet i denne uge.
Artiklen fortsætter under billedet
Ifølge Ukraine Business News har banken kun solgt ud af dollar-reserven for omkring 400 millioner kroner i løbet af uge.
Det kan hænge sammen med, at den ukrainske nationalbank modtog en længe ventet levering af dollars i denne uge. Ukraine har længe manglet dem, hvilket har ført til besvær med at købe dollars i veksle-steder og banker. Det skriver Kyiv Post.
Ukraine vil fortsat betale af på sine lån
I denne uge har flere ukrainske politikere og medier spekuleret i, om det kunne være en god ide for Ukraine at holde op med at betale af på sine lån, og det fik blandt andre IMF til at advare om konsekvenserne. Det fik Yulia Mendel, der er præsidentens pressesekretær, til at afvise muligheden for, at Ukraine vil forsømme sine lån – ifølge nyhedsbureauet Unian.
“Ukraine ville skulle komme sig for meget og for længe ved en forsømmelse. Myndighederne vil ikke risikere ukrainernes liv, og derfor vil de ikke overveje sådan en mulighed…,” sagde Mendel.
I denne uge meldte den ukrainske nationalbank også ud, at de forventer, at Ukraine vil begynde at komme sig efter corona-krisen ved slutningen af tredje kvartal i år. Det skriver det ukrainske nyhedsbureau Ukrinform.
Stabilseringsfond på vej
Den ukrainske premierminister Denys Shmygal har fortalt, at Ukraine arbejder på en hjælpepakke på i alt 7,17 milliarder dollar – omkring 48 milliarder kroner – der skal hjælpe erhvervslivet. Det er endnu uklart, hvordan aftalen vil hjælpe erhvervslivet og i givet fald, hvilke virksomheder der kan få del i pengene. Men ifølge premierministeren er aftalen vigtig, da den økonomiske corona-krise ventes at blive hårdere for Ukraine end finanskrisen i 2008.
I denne uge vedtog det ukrainske parlament også en lov, som skal hjælpe de trængte virksomheder i landet. Blandt andet bliver virksomhedernes beskatning lavere, hvilket ifølge Kyiv Post vil komme cirka 18.000 virksomheder i sektorer såsom transport, underholdning, landbrug, overnatning, detailhandel og undervisning til gode.
Derudover vil en række virksomheder slippe for at betale husleje til staten, landeskat og ejendomsskat på erhvervs-ejendomme. Tiltagene vil vare i to måneder frem til den 31 maj, men eksperter påpeger, at det ikke er nok, skriver Kyiv Post.
Andre corona-nyheder
Ukraine er ingen undtagelse, når det kommer til manglen af medicinsk udstyr til at bekæmpe coronavirussen. Faktisk er problemet så stort, at producenterne ikke kan følge med. Det skriver Kyiv Post. Ifølge avisen kommer flere alkohol og tøj virksomheder i landet dog myndighederne til undsætning. De ændrer deres produktion til medicinske produkter.
Artiklen fortsætter under billedet
Kyiv Post skriver også, at landbrugssektoren i Ukraine kan komme til at vinde på corona-krisen, fordi der – på trods af en nedlukning verden over – stadig er stor efterspørgsel efter madvarer. Ukraines stærke landbrugssektor kan her komme til at spille en stor rolle i at opfylde det behov, skriver avisen.
Den ukrainske nationalbank har publiceret tal for hvilke sektorer, der havde størst betydning for den ukrainske økonomi i 2019. Landbrugssektoren er ikke overraskende stor, mens banksektoren også klarede sig godt i 2019.
Ny lov på arbejdsmarkedet på vej
Det ukrainske parlament er på vej med en ny lov for arbejdsmarkedet, der blandt andet vil gøre det nemmere for virksomheder at afskedige eller erstatte medarbejdere. Det vil ifølge flere virksomheder gøre det muligt for dem at modernisere, og flere statsejede virksomheder ser det som en måde at gøre sig attraktiv for privatisering. Det er regeringens mål, at mange statsejede virksomheder skal privatiseres, så der kan komme endnu mere gang i den ukrainske økonomi, og korruptionen kan bekæmpes.
“Loven introducerer et system, hvor arbejdsgiveren styrer alt… Et system hvor hvilken som helst medarbejder kan blive fyret uden forklaring. Den indeholder en række uklarheder eller dækker slet ikke store områder såsom for eksempel sundhed- og sikkerhedsspørgsmål på arbejdspladsen,” sagde George Sandul, der er direktør for NGO’en Labor Initiatives ifølge Kyiv Post.
Loven møder derfor stor modstand, og Kyiv Post skriver blandt andet, at oppositionen gør sig klar til at tage kampen op. Det er endnu usikkert, hvornår loven vil træde i kraft, og hvad den præcis vil betyde.
Andre nyheder fra ugen
Ukraines forbrug af kul, olie og gas er ikke overraskende faldet i løbet af februar måned – sammenlignet med samme måned året før. Ukraine har haft en mild vinter. Kul-forbruget er faldet med 4,7 procent, gas med 2,9 procent og brændstof med 2 procent ifølge Ukrinform.
Den russiske virksomhed Gazprom sender i øjeblikket også betydeligt mindre gas gennem Ukraine til det europæiske marked på grund af corona-krisen, ifølge Ukrinform. Oplysningerne kommer fra direktøren for den ukrainske energivirksomhed Naftogaz Andriy Kobolyev, som dog ikke oplyser, hvor meget faldet lyder på. Han påpeger, at Gazprom stadig betaler samme pris for at bruge den ukrainske gas-forbindelse.
Den ukrainske præsident Zelenskij har mødtes med den kinesiske ambassadør i Ukraine Fan Xianrong i løbet af ugen, hvor de to har diskuteret muligheden for et større økonomisk samarbejde. Den samlede handel mellem de to lande løb op i cirka 85 milliarder kroner i 2019, og Ukraine er ivrige efter, at få Kina til at investere yderligere i landet.
Den ukrainske udenrigsminister Dmytro Kuleba og den tyrkiske udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu har talt i telefon i løbet af ugen. De har talt om at hjælpe hinanden gennem corona-krisen og øge det økonomiske samarbejde mere generelt mellem de to lande. Især havde de kig på, hvordan de kan sikre, at godstransporten mellem de to lande kommer op og køre på 100 procent igen efter at være ramt af corona-krisen.
