Ukrainenu samler her de største erhvervsnyheder fra ugen, der er gået. I denne uge har Ukrainenu blandt andet afholdt sit første Business Club-event, mens der sker en række investeringer i Ukraine, som også har modtaget flere lån i denne uge. Derudover har Nationalbanken valgt at holde renten i ro, og regeringen har meldt ud, at der er endnu flere privatiseringer undervejs.
Her får du et overblik over de største erhvervshistorier i Ukraine fra den 11. december til den 17. december. I den seneste uge er Ukrainenu gået over til at være et betalingssite, og det er lidt af en omvæltning. I ugens løb har vi på Ukrainenu også afholdt vores første Business Club-event, hvor fordele og ulemper ved at investere i Ukraine blev diskuteret.
“Rammen er god, og jeg synes vi har en opgave i – alle os der elsker Ukraine – at brede tæppet ud. Ikke bare i Danmark, men også i Sverige. Vi skal have mere kendskab til det potentiale, der ligger i Ukraine som både produktions- og aftagerland,” siger Leif Pedersen, direktør i ICT A/S.
Derudover har vi på Ukrainenu også talt med en ekspert om muligheden for, at krigen i Donbas-regionen kan ende i år. Krigen afskrækker nogle investorer, og derfor kigger vi med jævne mellemrum nærmere på krigen hos Ukrainenu. Eksperten tvivler på, at krigen vil slutte i 2021.
“Som jeg ser det lige nu, så er krigen blevet lidt indefrosset. Zelenskijs administration ser ud til at vente på, at Joe Biden tager over i USA. De håber på, at Biden vil kunne presse endnu mere på for fred,” siger Aleksei Jakubin.
Svenske Kinnarps har også i ugens løb fortalt Ukrainenu om, hvordan det er at være en møbelproducent i Ukraine gennem corona-krisen. Kinnarps leverer møbler til kontorer og er udfordret af, at flere virksomheder nu vil skære ned på deres kontorarealer. Derfor må Kinnarps nytænke.
“Vi skal følge med forandringerne. De, der ikke følger med forandringer, vil ikke overleve,” lyder det fra Kinnarps-direktøren i Ukraine.
Derudover har vi på Ukrainenu også skrevet om, at Ukraine gerne vil lave ændringer i associeringsaftalen med EU, hvor regeringen blandt andet gerne vil have, at Ukraine også kan eksportere medicin og fisk til EU.
Regeringen strammer lørdag igen karantænen. Det har vi også skrevet om på Ukrainenu. Blandt andet drejer det sig om et forbud mod offentlige begivenheder og restaurantbesøg efter klokken 23.00. Nytårsaften er dog en undtagelse. Her må barer og restauranter holde åbent til klokken 01.00.
Det ukrainske parlament har også i ugens løb vedtaget budgettet for næste år, og der er tilsyneladende en ministerrokade undervejs.
Ugen bød også på andre nyheder, som vi ikke har dækket i dybden. Dem kan du få et overblik over nedenfor. Husk, at du kan få ugens økonomiske på mail, hvis du skriver dig op til vores nyhedsbrev.
Flere virksomheder skal privatiseres
Regeringen har store planer for at privatisere en række statsejede virksomheder for at komme ineffektivitet, underskud og korruption til livs. I denne uge har regeringen besluttet at overføre yderligere 18 statsejede virksomheder til landets State Property Fund, der står for at sælge virksomhederne til private. Ifølge UBN har virksomhederne blot en værdi på cirka 10 millioner dollars, og der er derfor tale om virksomheder, som for det meste vil blive solgt for deres metalskrot og for grundene. Blandt virksomhederne er Vinnytsia Aviation Plant, Zakarpattia Helicopter Production Association og Lviv Radio Engineering Research Institute.
Derudover skriver mediet, at regeringen også har meldt ud, at de planlægger at overføre alle landets havne langs søer og floder til koncessioner eller privat ejerskab inden 2025. Tidligere har Ukraine meldt ud, at de to porte i Olbia og Kherson skal overføres til koncessioner eller privat ejerskab, men nu følger havnen i Odesa, Berdyansk og Izmail altså også.
“I løbet af 2021-2022 er det planlagt at indgå koncessionsaftaler for søhavne, motorveje, lufthavne, jernbaner og andre infrastrukturfaciliteter,” sagde den ukrainske premierminister Denis Sjmygal.
State Property Fund har også meldt ud, at de i første halvdel af næste år genstarter privatiseringen af selskabet United Mining and Chemical Company foruden en række andre kendte virksomheder i Ukraine. Tidligere blev privatiseringerne stoppet af regeringen på grund af Covid-19.
Præsidentens kontor: Den makroøkonomiske situation er stabil
I denne uge har Julia Kovaliv, der er viceleder af præsidentens kontor i Ukraine, været ude at slå fast, at den makroøkonomiske situation i Ukraine er stabil. Det er den på trods af corona-krisen, siger hun ifølge Ukrinform.
“På trods af den globale økonomiske recession forårsaget af Covid-19 forbliver den makroøkonomiske situation i Ukraine stabil. Vi ser stabilitet i den udenlandske valuta, stabilitet på det finansielle marked, vi ser historiske lave diskonteringsrenter fastsat af Nationalbanken, og vi ser lav inflation sammenlignet med andre globale kriser i 2008, 2014-15. Så dette år er faktisk relativt roligt og stabilt med hensyn til det finansielle marked.”
Renten holdes i ro
Den ukrainske Nationalbank har besluttet at holde centralrenten i ro på dets nuværende seks procent. Det skriver banken på sin hjemmeside. Dermed forbliver renten uændret siden juni på trods af stigende inflation, som banken ikke ser som en trussel. En større bekymring er aftalen med IMF.
’”Samarbejdet med (IMF, red.)] er fortsat grundlæggende for genopretningen af Ukraines økonomi. Finansieringen leveret af IMF og andre internationale partnere er afgørende for de planlagte budget-udgifter,” skriver banken.
Verdensbanken kommer med lån til Ukraine
Verdensbanken har i ugens løb godkendt et 300 millioner dollar stort lån til Ukraine, der skal “forhindre at omkring en millioner ukrainere falder under fattigdomsgrænsen på grund af Covid-19-pandemien.” Pengene vil gå til personer, som har mistet deres job eller anden indkomst på grund af pandemien, da der ikke er et statsligt sikkerhedsnet under størstedelen.
Ukraine sælger mange obligationer
Det ukrainske finansministerium har solgt statsobligationer onsdag i denne uge for hele 1,85 milliarder dollars, hvilket er tre gange mere end ugen før. Investorer bliver tiltrukken af de relativt høje afkast, skriver UBN.
Ukraine får militærstøtte fra USA
Ifølge UBN vil Ukraine i år modtage 250 millioner dollar i militærhjælp fra USA. Det mangler dog en endelig godkendelse af Senatet, som skriver, at “250 millioner dollars til Ukraines sikkerheds-bistandsinitiativ… og udvider autoriteten til at støtte Ukraine med at afskrække Rusland.”
Ukraine tester angrebsdroner
De tyrkiske angrebsdroner Bayraktar TB2 havde stor succes i krigen i Nagorno-Karabakh mellem Aserbajdsjan og Armenien, og derfor er Ukraine i øjeblikket i gang med at teste dem ved Azov-havet med henblik på at købe fem. Det skriver Al-Monitor. Tyrkiet og Ukraine er kommet hinanden nærmere i den seneste tid blandt andet med en række forsvarsaftaler.
NABU er tilbage på sporet
I denne uge har det ukrainske parlament godkendt en lov, der sikrer, at den uafhængige antikorruptionsagentur NABU kan genoptage sit arbejde i Ukraine. Ukraines Højesteret erklærede for nyligt NABU for forfatningsstridig, hvilket mødte kritik fra Vesten. Zelenskij lovede at få omgjort afgørelsen, og det har han altså gjort nu ved at få vedtaget en ny lov. Det skriver UBN.
“Biden vil være hård mod Ukraine”
Den amerikanske diplomat Kurt Volker, der tidligere har arbejdet i Ukraine, har i denne uge advaret Ukraine imod at tro, at Joe Biden som USA’s nye præsident blot vil give Ukraine frie hænder til at gøre, hvad landet vil. Flere ukrainske politikere og iagttagere har ellers været begejstret over valget af Joe Biden, da de tror på, at han vil støtte Ukraine mere end Trump.
”Ukraine er nødt til at tage ansvar for sin egen udvikling – kun ukrainere kan løse deres egne interne problemer. Hvorfor skulle IMF eller EU træde ind for at hjælpe Ukraine, når Ukraine ikke lever op til sine egne forpligtelser med hensyn til reformer. Det statslige bureaukrati er så tæt, at selv kapital klar til at investere bliver sammenflettet,” siger Kurt Volker og uddyber, at Biden vil være hård mod Ukraine. Det skriver Ukrainian Investment Roadshow.
Ukraines forbrug af kul falder
Expro.com skriver i denne uge, at Ukraines forbrug af kul i oktober er faldet med 32 procent, mens brugen af gas er steget med 31 procent – sammenlignet med tal fra samme måned sidste år. Dermed fortsætter trenden i Ukraine, hvor kul hurtigt bliver udfaset.
Det er også regeringens plan. Generelt set er Ukraines kulsektor slet ikke, hvad den var engang. Ifølge UBN var der tidligere hele 500.000 ansatte i sektoren. I dag er det tal noget mindre. Sidste år producerede Ukraine 31 millioner tons kul, hvilket er blot 17 procent af niveauet fra i 1989. I år kan det tal falde til cirka 25 millioner tons, hvilket er niveauet fra 1914.
”Urentable miner lukkes inden for ti år. Minimering af subsidier til industrien over statsbudgettet vil finde sted i de kommende år. Der skal udvises forsigtighed, så ingen (minearbejdere, red.) bliver efterladt. Dette er mottoet for en retfærdig transformation af kulindustrien, der er fastlagt i den europæiske grønne aftale. Dette skal også ske hos os,” siger Olga Buslavets, der er første vice energiminister, i denne uge.
EU har tidligere tilbudt at hjælpe Ukraine med at finde en måde at få de ukrainske minearbejdere ført over i et andet erhverv.
Ukrainere køber flest lejligheder i Polen
Det ukrainske nyhedsbureau Ukrinform skriver i denne uge, at i alt 8.500 lejligheder i Polen i 2019 blev købt af udlændinge. Nye tal viser, at ukrainere købte størstedelen – 3.200 lejligheder, hvilket er mere end andre lande.
Ukraine vil sælge brint til Tyskland
Den ukrainske premierminister Denis Sjmygal siger i denne uge, at Ukraine har planer om at blive eksportør af brint til Tyskland. Det skriver UBN. Det er især den ukrainske energivirksomhed DTEK, som kan komme til at nyde godt at en aftale med Tyskland. DTEK er nemlig den første ukrainske virksomhed, som er blevet medlem af Hydrogen Europe.
”Udviklingen af brintenergi er en prioritet for Ukraine. Det er en mulighed for at udnytte det eksisterende potentiale ved grøn energi og tiltrække investeringer i udviklingen af en grøn økonomi,” sagde Sjmygal.
Store investeringer i it-sektoren
Investeringsvirksomheden Quarter Partners starter en it-fond på 100 millioner dollars, som skal gå til at investere i Ukrainske it-startups. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse. Fonden fokuserer på at støtte It-logistik, digital sundhedspleje, spiludvikling, blockchain og AI.
Derudover har ugen også budt på nyheden om, at den ukrainske virksomhed RefaceAI, der er et it-startup i Kyiv, har rejst 5,5 millioner dollars fra investorer i Silicon Valley. Det skriver medstifter Roman Mogylnyi på Facebook. App’en blev lanceret i januar og gør det muligt for folk at skifte ansigt digitalt. Den har haft hele 70 millioner downloads siden januar.
Derudover har NASA skrevet en kontrakt med det ukrainsk-amerikanske selskab Firefly Black, som skal sende små satellitter ud i rummet. Kontrakten er på hele 9,8 millioner dollars, og satellitterne skal levere forskning.
Vil åbne nyt universitet i Ukraine
Kurt Volker er tidligere amerikansk diplomat i Ukraine. Ifølge UBN har han planer om at åbne et nyt universitet i Kyiv. Universitetet skal have amerikanske standarder og plads til hele 3.900 studerende. Det er planen, at universitetet, der bliver udviklet i samarbejde med Arizona State University og Cintana Education, vil tiltrække 26 millioner dollars i studieafgifter i 2026.
Nyt studie: Forventer ikke bedring i investeringsklima
Et nyt studie lavet af European Business Association, EBA, i Ukraine viser, at blot 10 procent af de ukrainske direktørerne forventer, at investeringsklimaet vil forbedres i løbet af 2021. Undersøgelsen fik svar fra 101 direktører i Ukraine, og undersøgelsen viste også, at Ukraines “investerings tiltræknings indeks” var på det laveste siden 2013, hvilket primært skyldes corona-krisen. 45 procent af de adspurgte forventer, at investeringsklimaet vil blive værre i 2021, mens 45 procent regner med at det ikke vil forandres og 10 procent tror på bedring. Ifølge studiet er det især korruption og den manglende retssikkerhed, som er et problem for investeringsklimaet.
”Der er spildt nok tid, så nu har landet brug for passende, afgørende handlinger for at forbedre forretningsklimaet og den økonomiske udvikling,” sagde Anna Derevyanko, EBA’s administrerende direktør siden 2003.
Stor demonstration imod nedlukning
Tusindvis gik i ugens løb på gaden i Kyiv for at vise deres utilfredshed over regeringens nye corona-karantæne. De blokerede Maidan-pladsen i flere timer, og det kom til sammenstød mellem politi og demonstranter, da demonstranterne ville sætte telte op. Det ville politiet forhindre. Demonstranterne bestod primært af små forretningsdrivende, som er specielt hårdt ramt af corona-krisen. Ifølge Kyiv Post blev en betjent slået bevidstløs, mens mindst 40 demonstranter kom til skade – flere med øjenskader.
Nyt fra flybranchen
I denne uge har der været en række nyheder fra flybranchen. Blandt andet er der kommet nye tal for, hvor mange penge ukrainerne har brugt på at rejse til udlandet i år. Ifølge UBN har ukrainerne brugt 4,5 milliarder dollars på udenlandsrejser i år, hvilket er noget lavere end de 8,7 milliarder dollar, som blev brugt i 2019. Tallet for 2021 ventes at blive fem milliarder dollars.
UIA har meldt ud i ugens løb, at selskabet snart regner med at kunne genstarte alle internationale ruter. Det vil betyde, at selskabet igen vil flyve 43 internationale ruter, hvor der blandt andet er afgange til København.
Derudover har Windrose Airlines ansøgt US Department of Transportation om at måtte starte ruter mellem Ukraine og New York. Det skriver det amerikanske nyhedssite One Mile At A Time. Der er tale om både transport af passagerer og godstransport, skriver mediet.
