I denne uge har UEFA haft Ukraine i kikkerten og fremhævet nationens største.
Ukraine skulle have været til fodbold EM i 2020, men det er på grund af epedemien udskudt til 2021, hvor det endnu er uklart, om det bliver afholdt. Der er store forhåbninger blandt ukrainerne, og det skabte stor efori, da nationen kvalificerede sig i 2019.
I denne uge har UEFA kigget nærmere på Ukraine, hvor de blandt andet peger på, at dette bliver Ukraines tredje EM-slutrunde i træk, hvilket i sig selv er imponerende. Holdets cheftræner er ingen anden end den tidligere stjernespiller Andrij Shevchenko, som skal forsøge at få holdet frem til sin første knockout-fase nogensinde.
“Ukraine har kvalificeret sig til deres tredje EM i træk, men de er endnu ikke nået til knockout-fasen. Efter at have kommet til EM som co-vært for første gang i 2012, åbnede Synio-Zhovti med et dramatisk 2-1 comeback-sejr over Sverige på en mindeværdig aften i Kyiv. Fem efterfølgende EURO-nederlag har fulgt,” skriver UEFA.
Du kan se highlights fra den kamp nedenfor:
Hvem er stjernerne på holdet?
Ukraines største stjerne er ifølge UEFA angriberen Andrij Yarmolenko, som har spillet 92 kampe og scoret 38 mål for Ukraines landshold. Han er kun overgået af Shevchenkos 48 mål på landsholdet, og Yarmolenko spiller til dagligt i den engelske klub West Ham.
”Mit yndlingslegetøj, da jeg var barn, var en fodbold. Børn i disse dage har Spiderman, Batman og alle disse ting, men alt hvad jeg havde brug for var en bold. At spille fodbold var det eneste, jeg havde lyst til. Min drøm var altid at spille på de fulde massive arenaer med tusindvis af skrigende fans, det er en følelse, der dybest set får mig høj,” har Yarmolenko sagt i 2020 ifølge mediet Onefootball.
Derudover fremhæver UEFA også Ruslan Malinovskyi, der til dagligt spiller som midtbane hos den italienske klub Atalanta. Han har scoret seks mål i 32 kampe for Ukraines landshold og er ifølge UEFA god til at bryde modstanderens linjer.
Større forventninger til Ukraine – end til Danmark
Det kan godt være, at vi i Danmark ikke kender ret meget til de ukrainske spillere, men flere bookmakere har større forventer til Ukraine end til Danmark. Det britiske medie The Telegraph har blandt andet tidligere skrevet, at Ukraine ses som et outsider til titlen og har odds 66/1 for, at de vinder EM. England, Belgien og Frankrig er favoritterne.
Goal.com skriver også, at Ukraine har odds 66/1, mens Danmark har odds 80/1, men det kan hele tiden rykke sig lidt og er derfor et øjebliksbillede.
Ved EM er Ukraine i gruppe med Holland, Nord Makedonien og Østrig, mens Danmark er i gruppe med Finland, Rusland og Belgien.
Ukraines og Danmarks U-21 hold har næsten lige mødtes i to kvalifikationskampe for at komme til U-21 EM. I første kamp stod der 1-1, mens Danmark vandt 3-2 i sidste kamp på udebane. Danmarks stjernefrø Andreas Skov Olsen scorede hattrick. Det kan du se nedenunder, og ellers er det bare at se frem til EM i 2021.