Foto: Peter H / Pixabay.com

Efter et år med tørke – og med endnu et i udsigt – har Zimbabwes regering planlagt at importere store mængder korn fra blandt andet Ukraine. 

Sidste års tørke har gjort Zimbabwe ude af stand til at holde halvdelen af sin befolkning mætte. Nu ser det ud til, at det sydafrikanske land får endnu et år med tørke. Som svar på den potentielt katastrofale hungersnød, de er stillet i udsigt, importerer Zimbabwe nu derfor korn fra Mexico, Ukraine og Sydafrika.

Otte millioner mennesker eller over halvdelen af Zimbabwes befolkning står til at mangle mad, skriver det amerikanske medie Bloomberg.

World Food Programme (WFP) sagde nytårsaftensdag, at de kunne brødføde fire millioner sultne mennesker fra Zimbabwe, men at det internationale samfund var nødsaget til at komme frem med pengepungen.