Foto: Emil Filtenborg.

På tirsdag er det 7-årsdagen for Euromaidan-revolutionen, der væltede præsident Viktor Janukovitsj. Vi kigger tilbage.

For 7 år siden stod Kyiv i flammer, da folket gik på gaden i hobetal for at protestere imod den daværende præsident, Viktor Janukovitsj. Han havde vakt folkets vrede, da han vendte EU ryggen til fordel for Rusland.

Historien er velkendt for de fleste, der kender til Ukraine, men den korte version er, at Janukovitsj rettede sin opmærksomhed mod Rusland i stedet for at underskrive en handelsaftale med EU.

Janukovitsj og hans styre slog hårdt tilbage imod demonstranterne og dræbte mellem 100 og 700 mennesker, imens næsten 2000 mennesker blev såret. 17 betjente blev også dræbt i de voldsomme sammenstød.

Kampen til trods, måtte Janukovitsj til sidst gå af og flygte til Rusland. I kølvandet fik Ukraine et prøvet, men fungerende demokrati, men de betalte med annekteringen af Krimhalvøen og besættelsen af områderne i østlige Ukraine.

Demokratiet er under pres, men det virker

En af de måder man kan vurdere, om et land har et velfungerende demokrati, på, er, om landet har haft to valg i streg med fredelig overdragelse af magten. Det har de på sin vis med valget af først Petro Porosjenko og siden Volodimir Zelenskij.

I Janukovitsjs tid var politikere, ministre og præsidenten selv kendte for at rage til sig gennem lyssky handler. Siden har skiftende regeringer og præsidenter forsøgt at ryste korruptionen af sig, men det er stadigvæk en hæmsko for demokratiet.

Blandt andet forsøgte parlamentsmedlemmer, der er loyale mod oligarken Ihor Kolomojskij, at blokere underskrivelsen af en landreform og en bankreform, som var nødvendig for at Ukraine kunne få et milliardlån af IMF.

Men selv om disse problemer fortsat findes i Ukraine, så er det blevet bedre. Det fortalte Tom Axelgaard fra Goodvalley blandt andet Ukraine Nu i et stort interview, som han gav i september 2020.

“Det går den rigtige vej i Ukraine, og blandt andet på grund af pres fra for eksempel IMF og EU, forbedres situationen langsomt. Ligesom flere og flere af de menige ukrainere efterhånden begynder at tro på, at det kan lade sig gøre at ændre mentaliteten blandt oligarker og politikere. Der er stadig nogle problemer indgroet i systemet, men jeg kan mærke, at det går i den rigtige retning,” siger Axelgaard.

Også Harald Jepsen, der har haft et nært forhold til Ukraine i de sidste 25 år, og som arbejder for IFES – der understøtter lande på vej mod demokrati – sagde tidligere til Ukraine, at landet er i bedring:

“Ukraine er ved at tilbageerobre informationsrummet og fortællingen om Ukraine, som i dele af landet er eller har været domineret af Rusland. Det er præsidentens politik, og i mit arbejde har jeg set, at han har været i stand til at mobilisere flere i den sydlige del og østlige del af landet i det ukrainske statsnationale projekt. Tidligere var dette områder med lav stemmeprocent, men her ser vi i meningsmålingerne, at de nu melder sig ind i det ukrainske samfund.”

Netflix dokumentar viser ofrene

På Netflix ligger der en dokumentar om den ukrainske revolution. Den hedder Winter on Fire og indeholder blandt andet interviews med flere af dem, der befandt sig på Maidan Nezalezhlosti under revolutionen.

Der er mange voldsomme billeder i filmen, som ikke lægger fingre imellem, når det kommer til at vise den vold, som styret overrumplede demonstranterne med. Derfor er filmen måske ikke for sarte sjæle. Men det er revolutioner sjældent.

I dag er det desuden den officielle mindedag for The Heavenly Hundred, de mennesker, der blev dræbt af regimet under revolutionen. I dag er det nemlig 7 år siden, at snigskytter begyndte at skyde og dræbe demonstranter i hobetal.