Fra i dag skal alle private butikker levere deres services på ukrainsk som et led i implementeringen af den nye sproglov.
Det siger sig selv, at der har været lidt kold luft mellem Ukraine og Rusland på det seneste. Det var der også i Petro Porosjenkos præsidentperiode, hvor han strikkede en sproglov sammen, som skulle styrke ukrainsk kultur.
Loven gik kort fortalt ud på, at der i det offentlige skulle tales ukrainsk. Det skal der fra i dag af også i det private, hvor butikker, restauranter, caféer og andre private virksomheder skal tale ukrainsk, med mindre man beder dem om noget andet.
Loven blev underskrevet i april 2019 som en af præsident Porosjenkos sidste gerninger som præsident, før han tabte præsidentvalget til Volodimir Zelenskij, der i øvrigt lovede at afskaffe sprogloven.
I øst og vest
I et land som Danmark er det relativt ukompliceret, at den danske stats officielle sprog er dansk. Helt omvendt ser det dog ud i Ukraine, der groft sagt er delt mellem en ukrainsktalende del i vest og en russisktalende del i øst og syd.
Derfor har kritikere af loven tidligere frygtet, at den kunne give anledning til at skabe spændinger ukrainerne i mellem. Samtidig er det svært ikke at anerkende den undertrykkelse ukrainsk som sprog har været under – særligt under Sovjetunionen.
Derfor har Venedig-kommissionen blandt andet anerkendt behovet for loven, men efterspurgt en mere balanceret udgave med fokus på gratis undervisning i ukrainsk, adgang til ukrainsksprogede film og lignende.
