Karantænen begynder at tabe sit greb, men vi er der ikke helt endnu – der er stadigvæk ventetid at slå ihjel.
I Danmark begynder det hele forsigtigt at åbnes igen. Siden mandag har også ukrainerne givet små gaver i form af butiksåbninger, muligheder for udeservering og generelt flere af de ting, vi kender fra dagligdagen.
Der er også blevet annonceret flere nye lempelser af karantænen, der træder i kraft om en uge, som du kan læse mere om her.
På UkraineNu har vi løbende skrevet om, hvad du kan få tiden til at gå med, som har et ukrainsk islæt. Der er blandt andet disse fem forrygende bøger, du kan fordrive tiden med, tips til at holde sprogundervisningen i gang.
Eller hvad med at planlægge din næste ferie i Ukraine? Turen kunne for eksempel gå til Odessa , Kharkiv eller museet for atommissiler mellem Kyiv og Odessa.
Hvis ikke vi har det, der skal til, har Kyiv Post filmet en skovtur, som du kan tage på hjemme fra karantænekontoret.
Løsner det ikke på humøret, kan man altid kigge tilbage i tiden til dengang, alle havde det værre. Et godt eksempel er dette digt af Taras Shevchenko fra 1800-tallet, der handler om at savne Ukraine:
Hvis bare jeg kunne se
mine marker og stepper igen
Vil den Gode Gud ikke lade mig,
i høje alder,
være fri?
Jeg ville tage til Ukraine
Jeg ville tage hjem
Der ville de møde mig
glade for at se den gamle mand.
Der ville jeg hvile mig,
jeg ville bede til Gud,
Der ville jeg – men hvorfor fortsætte
Der vil ikke være noget.
Hvordan skal jeg leve under slaveri
uden håb?
Fortæl mig,
jeg beder dig,
ellers bliver jeg skør.
– Taras Shevchenka
