Foto af Roman Skrypnyk hos Unsplash

Blandt andet vil Ukraine få en række nye busser og toge, mens der også er planer om en række koncessioner, som skal sparke gang i væksten. 

I løbet af 2021 vil 29 større byer i Ukraine modtage nye busser, sporvogne og trolleybusser, skriver UBN på basis af udtalelser fra den ukrainske minister for infrastruktur Vladislav Kriklii. Der er i alt tale om 1.000 nye køretøjer, og projektet finansieres af den Europæiske Investeringsbank, der kommer med 200 millioner euro. 

Moderniseringen af køretøjerne i den offentlige transport er blot en af måderne, hvorpå Ukraine vil forsøge at forbedre den offentlige trafik og den ukrainske infrastruktur generelt set. Tirsdag kom det frem, at Ukraine vil bygge en lynhurtig togforbindelse mellem Lviv og Kharkiv, som vil reducere transportiden drastisk. 

De nye planer passer også ind i regeringens langsigtede mål om at modernisere hele Ukraines infrastruktur, som vi på Ukrainenu tidligere har skrevet om, og hvor regeringen håber på, at udenlandske virksomheder vil tage del i arbejdet. 

Den Europæiske Investeringsbank låner også 50 millioner euro til Kyiv, som skal gå til at købe nye vogne til byens metro. 100 af de i alt 800 metrovogne i Kyiv er i kritisk tilstand, og der er derfor behov for en større modernisering. 

En række koncessioner

Den ukrainske minister for infrastruktur Vladislav Kriklii præsenterede dog endnu flere planer for nyligt på et forum organiseret af ministeriet. Blandt andet planlægger ministeriet koncessioner af jernbanestationer/ruter til private operatører. Der er i første omgang tale om Kyiv-Passenger, Vinnytsia, Dnipro-Main, Kharkiv-Passenger, Mykolaiv, Chop og Khmelnitsky, mens der også er planer om ruten fra Odesa til Lviv. 

Derudover er der også planer om en række koncessioner af havne til private operatører. Der nævner Kriklii blandt andet Chornomorsk færgefart, Chornomorsk container havn, Odesa-passager, Berdyansk, Izmail og Mariupol.

Derudover meldte Volodimir Zhmak, der er direktør for den ukrainske statsvirksomhed Ukrzaliznytsia, der står for togdriften, at der også er interesse i at bygge strækninger for højhastished tog. Det skal ske med hjælp fra Kina, Italien, Tyrkiet og Sydkorea. 

”Det eneste værktøj til at opbygge højhastighedstognet er koncessioner – for at realisere dette har Ukraine brug for en stærk investor. I dag ser disse potentielle investorer på Ukraine med hensyn til at organisere højhastighedstrafik,” sagde Zhmak. 

Flere forbedringer på vej

Der er også planer om at genetablere en tog-forbindelse mellem Uzhhorod og Chop i det østlige Ukraine ved grænsen til Ungarn. Det vil betyde, at Uzhhorod vil blive et knudepunkt for handlen mellem en række europæiske byer såsom Budapest, Belgrad, Munchen, Sofia og Wien, melder de ukrainske myndigheder. 

Derudover er der også planer om en elektrificering af tog-ruten til Lysychansk og Severnodonetsk. Det vil betyde en halvvering af transporttiden mellem Kyiv og Severodonetsk. Der er også planer om at bygge 30 kilometer jernbane ved havnebyen Mariupol i den østlige del af landet, som vil reducere tog-turen fra Sverodonetsk til Mariupol med 200 kilometer. Der mangler dog stadig finansiering til den del. 

Den ukrainske minister for økonomi slog også fast, at flodlåse på seks dæmninger på Dnipro-floden vil blive genoprettet med støtte fra den Europæiske Investeringbank. Over de næste fem år har ministeriet planer om at genoprette alle flodlåsene, hvilket ventes at koste cirka 40 millioner dollars, men det vil så også øge fragten på landets floder. 

Ukraine har brug for forbedringer

Ukraine er kendt for at have dårlige veje og jernbaner, og det vil derfor være godt for erhvervslivet og borgerne generelt, hvis regeringens projekt lykkes. Ifølge det amerikanske medie Foreign Policy kostede de dårlige ukrainske veje landet 32,5 milliarder kroner eller fem procent af bruttonationalproduktet i 2016 alene, som er det nyeste estimat, som Ukrainenu har kunnet finde frem til. Beregninger fra Dansk Industri viser, at forsinkelser på vejene i Danmark, der er bedre end i Ukraine, koster det danske samfund omkring 20 milliarder kroner årligt. Danmarks befolkning er cirka en ottendedel af Ukraines.

“Transportbranchen er jo jublende lykkelige, hver gang der bliver investeret i den infrastruktur, vi skal bruge. Der mangler noget kvalitet i Ukraine. Der er veje, men de er hullede, og det er jo med til at koste en hulens masse penge. Personbiler og lastbiler bliver ødelagt, folk kommer til skade og hospitalerne bliver belagt, så det er helt sikkert godt at begynde at lave god infrastruktur,” har Leif Pedersen, der er direktør i den danske transportvirksomhed ICT, tidligere sagt til Ukrainenu

“Når udenlandske investorer har kig på et nyt land, så er infrastrukturen altid en af de ting, de kigger på. Selvfølgelig kigger de også på geografi, om der er ro og orden i landet og en masse andre ting, men infrastruktur er altid en af tingene, de kigger på, og hvis Ukraine også får en god infrastruktur, kan det tiltrække udenlandske investorer,” sagde Leif Pedersen tilbage i oktober 2020. 

Ukraine har tidligere haft store problemer med korruption, når det kommer til at få bygget og renoveret landets veje. Det har vi tidligere skrevet om på Ukrainenu. Det kommer blandt andet til udtryk ved, hvor meget dyrere det er at bygge vejene i Ukraine i forhold til i andre lande. Ifølge Center for Economic Strategy Studies bruger Slovakiet for eksempel pengene til vedligeholdelse af deres veje 2 til 2,5 gange mere effektivt end i Ukraine, og at Ukraine generelt ikke bruger nok penge på landets veje.