Det gamle expocenter i Kyiv er en perle af arkitektur og et vindue til fortiden.
I 1958 fik Kyiv et nyt expocenter, som blev et af byens store stoltheder, hvor det bedste fra hele Sovjetunionen kunne vises frem for folket. I dag står bygningerne stadig og bliver i dag også brugt i en lignende funktion, hvor der ofte holdes store events. Her danner en række flotte bygninger rammen om en stor plads nær Holosiiv-skoven.
Om sommeren er området et stort trækplaster for både turister og lokale. Du kan gå på opdagelse i området, leje cykler til en skovtur og ellers også besøge de mange restauranter og skydetelte omkring den store plads.
Der er i alt 120 bygninger spredt over 286 hektar med et stort springvand centralt på pladsen. Expocentret er et af de største i verden, og det var ifølge flere kilder meningen, at Josef Stalin skulle have opført en kæmpe statue her. Det skulle efter sigende være blevet den største i Europa, men statuen blev aldrig opført.




Seks års byggeri
Byggeriet af området begyndte i 1952 og varede seks år og lederen af den central kommite for det kommunistiske parti i Ukraine Mykola Pidhornyi klippede det røde bånd over den sjette juli i 1958 til stor jubel for Sovjetunionen.
Bygningerne er opført i forskellige arkitekniske stile. Der er alt fra det mere traditionelle østeuropæiske arkitektur til babylonisk, egyptisk, græsk og romersk. Men om du er til arkitektur, historie eller blot vil nyde en dag i solen, så er området absolut et besøg værd.
Der er gratis adgang, og du kan leje cykler for cirka 20 kroner i timen. Du kan læse mere om området her.

