Kyiv: Mens det ukrainske regeringsparti håber på et snarligt fredsmøde med Rusland, så mener Rusland, at der sker for få fremskridt mod at få et møde sat i stand.
“Når der kommer til Ukraine, så er vi på en måde bekymrede over situationen, der er opstået efter, at der var lavet et stykke politisk arbejde,” sagde Vladimir Putins rådgiver Yuri Ushadov til journalister i Moskva ifølge det ukrainske nyhedsbureau Unian.
Han henviser til, at Ukraine tidligere på måneden godkendte den såkaldte Steinmeier-aftale, der gør det muligt at afholde valg i Donbass-regionen, hvor separatister i 2014 løsrev store dele af regionen fra Ukraine. Siden har mere end 13.000 mennesker mistet livet ifølge FN. Steinmeier-aftalen gør det muligt at afholde valg i de to udbryderregioner, der kan få en form for særstatus, hvis valget anerkendes af organisationen OSCE.
Rusland har set aftalen som nødvendig, før de er klar til at indgå i nye fredsforhandlinger i det såkaldte Normandie Format, der består af repræsentanter fra Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig.
Nationalister er problemet
Steinmeier-aftalen har dog fået en blandet modtagelse i Ukraine. Tusindvis af demonstranter i Ukraine har udvist deres utilfredshed med aftalen, da de mener, at den er en kapitulation af ukrainske territorium.
“Steinmeier-formuleringen var underskrevet, og der var aftalt tilbagetrækning ved to sektioner ved kontakt linjen (fronten)… Efter det, er der kommet meget modstridende signaler fra Kyiv,” sagde Ushadov til de fremmødte journalister.
Rusland har tidligere været ude og kalde demonstrationerne i Ukraine for nynazistiske, og Ushadov forklarede også på pressemødet, at Rusland mener, at flere ukrainske nationalister har fundet vej til frontlinjen, hvor de gør arbejdet med at sikre fred svær.
“Selv om alle gerne vil holde sådan et møde (møde i Normandie Formatet), så kender alle vores position. Vi vil have et nyt møde, der er fuldt forberedt, hvilket også indeholder et udkast til aftaletekst som kan blive godkendt på forhånd,” sagde Ushadov.