Kiev: Selv om flere har glemt krigen i den østlige del af Ukraine, så er den stadig aktuel, og folk har brug for hjælp, siger Røde Kors.
Der er stadig både civile og soldater, der dør i den østlige Donbass-region af Ukraine, mens endnu flere civile stadig lever under forhold, der langt fra normale. Sådan lyder det fra lederen af Røde Kors i Ukraine.
“Der er stadig behov for hjælp, og den burde blive givet med respekt for de mennesker, der er påvirket af konflikten,” siger Florence Gillette, der er leder af Røde Kors delegationen i Ukraine til Kyiv Post.
13.000 mennesker regnes med at have mistet livet i konflikten og har påvirket op til 5.2 millioner mennesker. Selv om der i øjeblikket er lyspunkter på fronten med en lokal våbenhvile, så er det hele stadig enormt usikkert, ifølge lederen af Røde Kors.
Hun forklarer blandt andet, at der foruden risikoen for nye kampe, også er problemer de mange mennesker der hver dag krydser fronten. De står ofte i lange køer i adskillige timer, hvor 25 mennesker alene i år regnes med at have mistet livet, mens de har stået i kø.
“Vi har set folk kollapse og besvime og dø, mens de har prøvet at krydse grænsen. Så alt der kan gøre den rejse nemmere vil være en god nyhed,” sagde Gillette.