Det ser ud til, at den første forelskelse imellem ukrainerne og deres præsident, Volodimir Zelenskij, har fortaget sig.
I meningsmålingerne ligger opbakningen til Volodimir Zelenskij nu under 50 procent. Ifølge Center of Social Monitoring and the Oleksandr Yaremenko Ukrainian Institute for Social Research er opbakningen til præsidenten nu helt nede på 49,4 procent. Det skriver Kyiv Post.
Zelenskij gik nærmest over natten fra at være skuespiller til i foråret at vinde anden valgrunde imod den tidligere præsident Petro Porosjenko med næsten 73 procent af stemmerne. Allerede fra start af var der store forventninger til den tidligere komiker.
Fra folket lød krav om fred i Østukraine, sociale reformer og anti-korruption. Da parlamentsvalget kom, gav folket Zelenskij og hans parti et meget effektivt værktøj: Absolut flertal i parlamentet.
Upopulære beslutninger
Der gik dog ikke længe, før Zelenskij blev ansigtet på flere upopulære beslutninger. Allerede før der var gået tre måneder, lavede han en fangeudveksling med Rusland. Det betød at Ukraine fik nogle ret prominente fanger tilbage fra russiske fængsler.
Til gengæld måtte de også løslade nogle højt profilerede fanger – blandt andet Vladimir Tsemakh, der var et af de eneste vidner i sagen om nedskydningen af det malaysiske fly, MH17. Mange så fangeudvekslingen som en del af en større fredsproces imellem russerne og Ukraine.
Zelenskij skrev i samme periode også under på den såkaldte Steinmeier-formular, der er en del af fredsforhandlingerne i Minsk. Det fik folk til at gå på gaden. Ikke siden Vinterrevolutionen har så mange Ukrainere været samlet i protest på Maidan.
Landreform falder ikke i god jord
Desuden begyndte Zelenskij og hans parti også at arbejde på en ny landreform, som Ukrainenu flere gange har skrevet om. Landreformen skal fjerne forbuddet mod salg af landbrugsjord. Den nuværende ordning betyder, at landbrugsjorden er delt op i tusindevis af små lodder på 0,1 til 0,3 hektar.
Driver man et stort landbrug i Ukraine, kan man dermed blot leje jorden, og det skal gøres i adskillige separate lejemål. Landreformen har derfor været højt på ønskelisten i eksempelvis Verdensbanken, hvor man forventer, at en reform kan betyde store investeringer i den Ukrainske sortjord.
Det var dog ikke alle, der var lige begejstrede for forslaget om at tillade køb og salg af landbrugsjorderne. Blandt store dele af befolkningen er der særligt frygt for, at oligarkerne og udlændinge står til at vinde på reformen. Det fik ligeledes folket på gaden.
Lige nu er landreformen gået lidt i hårknude, men det kan endnu ende positivt, vurderede lektor Aleksij Jakubin i januar. I december skrev Jakubin for Ukrainenu, at den faldende opbakning til præsidenten kunne resultere i et nyt parlamentsvalg allerede i 2020.
