Det har været trusler om sagsanlæg mod regeringen og frygt for flere konkurrencer hos flere virksomheder, men den nye aftale ser ud til at afværge katastrofen, selv om alt ikke er ved det gamle.
Flere virksomheder i Ukraine med fokus på grøn energi har på det seneste truet den ukrainske stat med sagsanlæg på grund af statens planer om at forringe de favorable vilkår for produktionen af vedvarende energi i landet. De har nærmest beskrevet sagen som en gidselsagtig-situation, hvor den ukrainske stat har tilbageholdt flere af tilskudsmidlerne til virksomhederne for at vride armen om på dem og få dem til at godtage en ny aftale. Det er også noget, der har skabt bekymring hos det danske kreditinstitut EKF.
Tirsdag vedtog parlamentet så en aftale, der på den ene side forringer det økonomiske tilskud til de grønne virksomheder, men på den anden side også sørger for, at de tilbageholdte midler bliver frigivet løbende. Striden har taget omkring et år og er endt med, at de grønne tariffer reduceres med 7,5 procent for vindenergi og 15 procent for solenergi.
Ifølge Ukraine Business News mangler staten at betale de grønne virksomheder op imod en milliard dollar i tilskud. En del af det beløb bliver ifølge den nye lov betalt ved udgangen af året, mens resten følger senere. Ifølge mediet er det dog usikkert, hvor pengene skal komme fra, og det er derfor ikke sikkert, at alt er ovre endnu.
Forstå sagen
I Ukraine er støtten til vedvarende energi markant højere end til andre energiformer. Ifølge Ukraine Business News kommer otte procent af Ukraines energi fra vedvarende energiformer, mens den står for 26 procent af energiregningen. Det er nemlig forbrugeren i Ukraine, der betaler for den grønne omstilling gennem garanterede højere priser.
Det har fået den grønne sektor til at blomstre i 2018 og 2019, men har været hårdt for den ukrainske statskasse og forbrugerne. Netop derfor har den nye ukrainske regering presset på for at ændre aftalen, mens det har skabt modstand hos virksomhederne.
Ifølge Ukrainian Renewable Energy Association vil en reduktionen i den grønne støtte med 15 procent betyde, at 50 procent af virksomhedernes profit vil forsvinde. Regeringens position er, at støtten skal reduceres, da den er højere end i resten af Europa og er en byrde for den ukrainske statskasse, som er hårdt ramt af corona-krisen. Alina Sviderska, der manger hos den norske virksomhed Scatec Solar, har tidligere svaret igen, at den grønne støtte er højere i Ukraine på grund af, at det er dyrere at låne til ukrainske projekter og dyrt at koble sig på energinettet.
Det var den uenighed, der skabte sagen i løbet af 2019.
En ting midt imellem
Den vedtagede aftale i parlamentet bliver af flere set som et kompromis mellem virksomhederne og regeringen. På den ene side bliver støtten reduceret, men på den anden side får virksomhederne deres midler frigivet.
“På den positive side, efter mere end tre kvartaler med manglende betalinger, kan branchen nu forvente, at regeringens ‘Garanterede Køber’ begynder at tilbagebetale en del af sin gæld inden årets udgang, hvilket vil hjælpe pengestrømmen for mange investorer i vedvarende energi,” sagde Oleksandr Kozakevych, der er leder af Ukrainian Association of Renewable Energy efter lovens vedtagelsen ifølge Ukraine Business News.
På den negative side har parlamentet ikke vedtaget en forlængelse af den nuværende garanti for opkøb af den grønne energi, forklarer Kozakevych. Uden den garanti kan det blive svært for virksomhederne at låne penge.
“Dette vil have negativ indflydelse på mange af de tidlige vedvarende investorer, og nogle, forventer jeg, vil tage deres sager til international voldgift,” sagde Kozakevych.
I 2017 var der 60 grønne projekter i Ukraines kommuner, ifølge SAEE (det ukrainske agentur for energieffektivsering og besparelse). Det tal steg til 290 i 2019 og ventes ifølge SAEE at nå 1.445 projekter inden for en kort årrække. Omkring 4,9 procent af Ukraines energi kommer fra vedvarende energi (andre siger mere), og det har steget stødt i flere år. Tal fra SAEE viser, at andelen af biogasanlæg i Ukraine er steget fra blot ti i 2014 til 43 i 2019. Den udvikling kan dog ske at stoppe eller reduceres.
