Foto af Patrick Hendry hos Unsplash

Det bliver varmere og varmere i Ukraine, og det truer landbruget potentiale, lyder det fra Anna Ackermann, der er bestyrelsesmedlem hos organisationen Ecoaction Centre for Environmental Initiatives i et indlæg hos Atlantic Council.

Gennemsnitstemperaturen i Ukraine slog alle rekorder i 2020 og nåede et kritisk niveau, skriver Ukraines Central Geosphysical Observatory. Gennemsnitstemperaturen steg i 2020 til 10,9 grader celsius i Kyiv, hvilket er 3,2 grader varmere end normalen og er det højeste, der er blevet målt siden første måling i 1881. 11 af månederne i 2020 var varmere end normalt, og specielt vintermånederne var rigtig varme. 2020 slog i alt 36 varmerekorder.

Ifølge Anna Ackermann, der er bestyrelsesmedlem hos organisationen Ecoaction Centre for Environmental Initiatives, der kæmper for en grøn fremtid uden CO2, slår alarm i et nyt indlæg hos Atlantic Council. Hun mener blandt andet, at de stigende temperaturer vil betyde, at Ukraine ikke kan nå sit fulde potentiale i landbrugssektoren. 

“Ukraines rolle som en voksende landbrugs supermagt efterlader landet særligt udsat for den negative indvirkning af et skiftende miljø. I løbet af de sidste par årtier har Kyiv-klimaet gradvist migreret sydpå. Vintrene er blevet mildere, og somrene er nu langt varmere. Vejret i den ukrainske hovedstad ligner i stigende grad Odesa i midten af det tyvende århundrede uden fordel af Sortehavsbrisen,” skriver Ackermann. 

Temperaturudviklingen i Ukraine over de sidste ti år, ifølge Tradingeconomics. Især er vintermånederne bliver varmere og presset gennemsnitstemperaturen op. 

Ukraine skal gøre noget 

Ifølge Ackermann er det helt store problem for Ukraine, at regnen ser ud til at udblive i større grad fremadrettet, som Ukraine oplevede i starten af 2020, hvor tørke bredte sig til flere områder og delvis var skyld i den dårligere høst i 2020. Ackermann skriver, at den mindre nedbør i 2020 betød, at Ukraine mistede 570.000 hektar vinterafgrøder, og at landet på grund af for lidt regn glippede høsten på 200.000 hektar i sommermånederne.

“Dette truer med at underminere Ukraines status som en af verdens førende landbrugseksportører. I løbet af markedsføringssæsonen 2019-2020 afsendte Ukraine 57 millioner tons korn til internationale markeder, hvilket repræsenterer omkring 16 procent af den globale korneksport. Eksporten er dog faldet kraftigt fra år til år i den aktuelle sæson på grund af mindre høst forårsaget af svære tørkeforhold,” skriver hun. 

Det er ikke kun Ackermann, der ser Ukraines landbrugssektor som særlig sårbar over for klimaforandringerne. USA’s agentur USAID skriver også, at der i Ukraine i fremtiden vil være større chance for tørke, flere skovbrande og dårligere vandkvalitet. 

Et nyt studie ved navn “Ukrainian agriculture: challenges and ways of development under the climate change” har kigget på, hvad Ukraine skal gøre for at modvirke problemerne i forbindelse med klimaforandringerne i landbrugssektoren. Mediet skriver blandt andet, at landmændene må kigge på, hvilke typer afgrøder, som de bruger. 

“Under klimaforandringsbetingelserne er en vigtig faktor til forbedring af landbrugets effektivitet en streng fordeling af markarealer mellem separate afgrøder med hensyn til klimaændringer. Et af de vigtige tiltag til forbedring af afgrødemønstret er at inkludere såkaldte “niche”-afgrøder, der har et betydeligt potentiale for diversificering af oliefrø- og kornmønsteret, som dominerer i afgrøderne i det sydlige Ukraine,” lyder det. 

Nedbørsudviklingen i Ukraine over de sidste 25 år, ifølge Tradingeconomics

Det går for langsomt med at tilpasse sig

Ackermann er enig i, at Ukraine er nødt til at tilpasse sig klimaforandringerne, og hun frygter, at dele af landet ikke tilpasser sig hurtigt nok. Det vil få betydning for landbrugssektoren og udbyttet i en lang årrække, hvis der ikke sker noget, skriver hun.

“Mens de sydlige regioner i landet langsomt tilpasser sig manglen på nedbør og udvikler sofistikerede vandingssystemer, bliver tørke nu et stadig mere almindeligt træk i landbrugsregionerne i det nordlige og nordøstlige Ukraine, hvor sådanne forhold ikke tidligere var et problem. Tilpasnings- og afbødningsforanstaltninger er afgørende for at sikre Ukraines position som en førende landbrugsproducent,” skriver Ackermann. 

“Mindre nedbør er kun en af mange negative konsekvenser af klimaændringer i Ukraine. Andre funktioner inkluderer jorderosion, ændringer i vegetation, afbrydelse af afgrødedrejningscyklusser og udvidelse af nye afgrødesygdomme og ukrudt. At tackle disse udfordringer betyder at indføre en række nye metoder og teknologier,” skriver hun og peger på, at Ukraine skal indføre klimasmarte løsninger.