En by i det østlige Ukraine skiter navn til New York, som faktisk er byens originale navn.
I flere forskellige medier har man kunne læse, at en Novhorodske i det østlige Ukraine har fået lov til at skifte navn til New York. Det kan virke underligt, at en østukrainsk industriby skal hedde New York, men det er faktisk det historiske navn.
Byen går helt tilbage til det Russiske Imperium. Ifølge Wikipedia bestod landsbyen dengang af 13 husstande og omkring 85 indbyggere. Der lå desuden en fabrik i byen. Angiveligt var det fabriksejeren, der havde været i New York.
Han var blevet så betaget af den amerikanske by, at han besluttede at byen omkring hans fabrik skulle hedde New York. Og det gjorde den så i mange år. Men så kom Sovjetunionen og Anden Verdenskrig.
Lige amerikansk nok
Da det værste støv havde lagt sig i kølvandet på Anden Verdenskrig, fik Sovjetunionens ledere igen anledning til at se på kortet og danne sig et overblik over, hvad den Røde Hær havde fået sikret under Moskvas bestemmelse.
Her faldt de sovjetiske ledere af den Ukrainske Sovjetrepublik, USSR, over New York og besluttede i 1951 at omdøbe byen til Novhorodske. Men det vil de ikke være med til i det gamle New York længere.
De har derfor bedt om lov til at få lov til at gå tilbage til byens oprindelige navn, og umiddelbart ser det ud til, at de får lov. Parlamentet i Ukraine har en komite, der tager sig af lokal selvbestemmelse, og de har blåstemplet planen.
I dag bor der omtrent 10.000 mennesker i byen, der har lidt nogen slag i løbet af krigen de sidste seks år. Byens placering i Donetsk Oblast tæt på kontatklinjen kostede så sent som i 2016 en civil livet.
Tyskere i Ukraine
De oprindelige beboere i New York eller Novhorodske var tyske kolonister, der kom på anbefaling af det russiske kejserstyre. Området omkring var tyndt befolket dengang, og det skulle rettes op.
Tyskerne kom derfor og koloniserede stedet. Med sig bragte de den lutheranske tro, som stadigvæk findes flere steder i det østlige Ukraine – et land der ellers overvejende hælder mod den ortodokse kristentro.
De såkaldte sortehavstyskere bosatte sig særligt i det sydlige Ukraine med en stor koncentration omkring Odessa. I Mariupol, for eksempel, lavede de massevis af bosættelser, der i dag har skiftet navn.
Visnjuvatje, Azov og Listbjanka hed for eksempel Kirschwald, Tiegenhof og Schönbaum i gamle dage. Der var også en Grunau, en Rosenberg, en Kampenau, en Kaiserdorf og en Göttland i samme område.
Sovjeterne igen
Da Sovjetunionen for alvor fik tag i Ukraine og begyndte at undertrykke ukrainerne, blandt andet gennem Holodomor og indførelsen af russisk som det eneste sprog i Ukraine, havnede Sortehavstyskerne naturligvis i samme båd.
Indtil da havde de haft deres egne skoler og talte tysk i al almindelighed. Men da Tyskland invaderede Sovjetunionen i 1941, besluttede det sovjetiske lederskab, at alle russiske tyskere var fjender af Sovjetunionen.
De blev derfor arresteret, dræbt og sendt i arbejdslejre i et voldsomt omfang. Størstedelen klarede sig, fordi tyskerne rykkede hurtigt frem, men Stalin nåede alligevel at deportere omkring 850.000 tyskere fra området på et halvt år.
