Selv om der stadig er opbakning til karantænen, så er den dalende, og flere ukraineren begynder at mærke det økonomiske pres. Det viser nyt studie.
Karantænen blev for nyligt forlænget til den 11. maj, men flere eksperter regner med en yderligere forlængelse, og det begynder at sætte sine spor hos ukrainerne. Det er noget, som Ukrainenu har skrevet om løbende, hvor flere studier blandt andet har peget på, at flere virksomheder har måtte dreje nøglen om. Nu viser et nyt studie lavet af Research & Branding Group, der har spurgt 1.400 ukrainere, at flere mærker de økonomiske kvaler.
90 procent mener, at karantænen har skabt nye problemer for dem. Her peger 39 procent på, at de har økonomiske vanskeligheder, hvilket var 30 procent ved en tidligere undersøgelse. 19 procent er bekymrede over situationen. Studiet viser, at bekymringer over økonomien overstiger frygten for helbredet hos familien og frustration over manglen på transportmuligheder mellem byer i Ukraine.
45 procent af de adspurgte svarer, at de ikke har nogen opsparing, hvilket var 41 procent ved den sidste undersøgelse lavet af Research & Branding Group. 30 procent af dem med opsparing mener, at de kun har nok til at stå imod i en måned. 24 procent svarer, at de stadig går på arbejde som før, mens 16 procent arbejder hjemmefra. En stor del af ukrainerne har derfor ikke noget at lave i karantænen, ifølge undersøgelsen.
Manglende tillid til regeringen
På den positive side viser undersøgelsen, at 40 procent stadig er håbefulde for at tingene nok skal ordne sig, mens blot 32 er negativt indstillede. 36 procent har mistillid til regeringen i øjeblikket, mens 32 procent støtter den, hvilket ifølge undersøgelsen “indikerer en form for splittelse i den offentlige mening på dette område”. På samme måde svarer 42 procent, at regeringens tiltag mod virussen er mangelfulde, mens 42 procent finder dem optimale.
Et studie lavet af Ukrainian Marketing Group og Society of Ukrainian Entrepreneurs viste allerede i starten af april, at seks procent af de ukrainske virksomheder har drejet nøglen om, mens 29 procent har været nødt til at suspendere forretningen. En tredjedel af virksomhederne havde allerede dengang oplevet et fald i omsætningen på 90 til 100 procent, siden karantænen trådte i kraft den 12. marts.
Segodnya.ua har kigget nærmere på, hvad det betyder for lønnen i Ukraine fremadrettet. Mediet har spurgt fire eksperter, hvoraf tre forventer, at corona-krisen vil få lønninger i landet til at falde. Oleg Pendzin, der er medlem af Economic Discussion Club, mener, at lønnen kan flade 12 procent fra 10.847 ukrainske hryvnia om måneden – omkring 2.753 kroner – til omkring 9.500 hryvnia – omkring 2.411 kroner. Det vil sige et fald på 342 kroner om måneden, hvilket vil komme virksomhederne til gode.
Eksperterne peger på, at det specielt er servicesektoren og tjenestemænd, som vil mærke en stor lønnedgang, da servicesektoren er hårdest ramt af krisen, og fordi regeringen har planer om at reducere statens lønninger.
“Det er naturligt, at en skarp reducering af forsyningen og en lignende skarp reducering af behovet for medarbejdere giver lavere lønninger,” sagde Viktor Skarshevsky, der er vicepræsident hos Ukrainian Union of Industrialists and Entrepreneurs ifølge Segodnya.ua.
Her vises arbejdsløsheden i Ukraine fra 2017-2020 i procent ifølge Trading Economics.
Hvornår vil tingene åbne igen?
Siden den 13. marts har Ukraine haft 220 dødsfald og 9.009 bekræftede tilfælde af coronavirus, og landet har vedtaget vidtrækkende karantæneregler for at forhindre smitte, der på mange måder går længere end i Danmark. Karantænen er blevet forlænget frem til den 11. maj, og der kommer ifølge den ukrainske premierminister Denys Shmygal først lempelser af karantænen, når der er mere styr på virussen. Det skriver mediet UBN.
I første omgang kigger regeringen på muligheden for at åbne parker, strande, forretninger, skønheds-forretninger, barbere, advokatfirmaer, revisorer og cykelforhandlere.
Der kommer også først gang i den offentlige transport i landet, når der er bedre styr på smitten – muligvis efter den 11. maj. Det slår den ukrainske minister for infrastruktur Vladyslav Krikliy fast i et interview med Liga.net.
