Foto: Erik Svedahl, Norges ambassadør i Ukraine.

I september fik Norge en ny ambassadør i Ukraine. Ukraine Nu har talt med ham om, hvordan han ser Ukraines position i forhold til Norge.

Ligesom Danmark skiftede ambassadør sidste år, kom der også en ny norsk ambassadør til Kyiv. Han hedder Erik Svedahl, og i den anledning har Ukraine Nu talt med ham for at stille ham et par spørgsmål om Norges forhold til Ukraine.

Ifølge ambassadøren er der både et historisk skæbnefællesskab mellem Norge og Ukraine, men der er også et stort og uforløst økonomisk potentiale i Ukraine, som kan gavne både nordmænd og ukrainere.

Desuden vil de diplomatiske relationer imellem Ukraine og Norge have 30 års jubilæum, da Norge allerede i 1991 som nogen af de første anerkendte landets selvstændighed efter bruddet med Sovjetunionen.

Hvorfor skulle nordmænd bekymre sig om Ukraine?

I Norge er der stor interesse for Ukraine og stor sympati for ukrainernes situation. Der er mange grunde til dette. Allerede i vikingetiden opstod de historiske forhold mellem Norge og det gamle Kyi v – rige. Flere af de norske sagakonger besøgte her. Kong Harald III (Hardråde) – Oslo grundlægger – gift en selv med Storhertug Jaroslav datter Jelizaveta (Ellisiv) i næsten 1000 år siden. Da Ukraine blev en uafhængig stat i 1991, var Norge tidligt anerkendt landets uafhængighed , og den norske ambassade i Kyiv blev oprettet allerede i 1992. Der er omkring 7.000 ukrainere i Norge.

Ruslands opførelse af ulovlig annektering af Krim i 2014 ændrede sikkerhedsmiljøet i Europa. Den igangværende væbnede konflikt i Donbas har skabt 1,5 millioner internt fordrevne i Europas næststørste land. Dette har naturligvis styrket interessen og sympatien for Ukraine også i Norge. Sammen med vores allierede i NATO og partnere i EU vil vi fortsat støtte Ukraines suverænitet, territoriale integritet og ret til at bestemme dets egen udenrigspolitiske kurs.

De politiske forbindelser mellem Norge og Ukraine blev kraftigt styrket efter 2014. Premierminister Erna Solberg besøg i november i år forudsat udgangspunktet for en omfattende optrapning af norsk udvikling bistand , den såkaldte “støttepakke til Ukraine”. I 2020 betalte Norge 230 millioner NOK i bistand (inklusive humanitær bistand) til Ukraine, hvoraf ca. halvdelen gik til projekter i energisektoren gennem EBRD, OECD og NEFCO. For Norge er dette en betydelig investering i en global sammenhæng.

Norge støtter også OSCE og FN aktiviteter i Ukraine og vi er den største bidragyder ene af Europarådets handlingsplan for Ukraine. Norge yder desuden betydelig støtte til det norske flygtningehjælp og andre organisationer, der arbejder med humanitær bistand i det østlige Ukraine . Den støttepakke finansierer også bilaterale samarbejdsprojekter projekter , for eksempel i retsvæsenet, uddannelse og sundhed. Gennem at styrke deres institutioner og bidrage til bekæmpelse af korruption, vi ønsker at støtte Ukraines reformproces og den europæiske integration. Det vil være til gavn for hele Europa, inklusiv Norge.

Hvordan ser du Ukraines økonomiske potentiale? Og hvor passende har Norge ind i økonomien?

Ukraine har et stort økonomisk potentiale med sine rige naturressourcer og en stor og veluddannet befolkning. Handelen med Norge er stadig begrænset, men i gradvis positiv udvikling. Norge eksporterer meget fisk til Ukraine, mens ski og it-tjenester er blandt de vigtigste ukrainske eksportvarer til Norge. Over 2000 ukrainske it-specialister arbejder for norske virksomheder.

Norsk erhvervslivs interesse i Ukraine vokser, og det norsk-ukrainske handelskammer (NUCC) i Oslo gør et beundringsværdigt stykke arbejde med at identificere nye muligheder for handel og økonomisk samarbejde. Norge er også en betydelig aktør inden for vedvarende energi i Ukraine. I 2019 tegnede norske investeringer i denne sektor sig faktisk for næsten 20 procent af de samlede udenlandske direkte investeringer (FDI) i Ukraine.

Hvad kan du gøre som ambassadør for at støtte denne udvikling?

Min vigtigste opgave er at beskytte og fremme norske interesser i Ukraine. Som et lille land med en åben økonomi er Norge afhængig af handel på tværs af nationale grænser. Ambassaden kan bidrage med netværk, facilitering og nødvendig indsigt for norsk erhvervsliv.

Normalt er ambassaden også et vigtigt mødested for aktører fra erhvervslivet, kultur og politik fra begge lande, men den fysiske mødeaktivitet er naturligvis blevet reduceret kraftigt det sidste år på grund af pandemien.

Ambassaden kan også hjælpe norske virksomheder, der står over for specifikke regeringsrelaterede problemer i deres handel med eller investering i servicelandet. Både før og efter jeg kom til Kyiv i september 2020 har ambassaden brugt meget tid og mange kræfter på at støtte norske virksomheder i den vedvarende sektor, der kæmper for at få betaling som aftalt med de ukrainske myndigheder for den elektricitet, de producerer.

Hvordan er Norges rolle forskellig i Ukraine end for eksempel Danmark eller Sveriges roller?

Jeg tror ikke, at vores roller er meget forskellige. Når det kommer til handel og økonomisk samarbejde, har vi naturligvis lidt forskellige fokusområder. Norge er for eksempel langt den største eksportør af fisk til Ukraine, og norske virksomheder er de største udenlandske investorer i ukrainsk vedvarende energi.

Men vores lands politiske dialog med Ukraine og orientering af vores udviklingssamarbejde, synes jeg er ret ensartede, og vores mål er det samme: et stabilt og demokratisk Ukraine.

Dette skyldes, at vi – alle de nordiske lande – har meget til fælles, når det kommer til historie, politik, samfundsudvikling, kultur og værdier. Nordisk samarbejde er verdens ældste af sin art og internationalt er vi hinandens nærmeste venner og partnere, uanset vores forskellige bånd til EU og NATO.

Tror du, at der er plads til flere norske investeringer?

Potentialet findes bestemt. Og den politiske vilje til styrket økonomisk samarbejde er bestemt til stede. På det tredje møde i den norsk-ukrainske økonomiske kommission, der fandt sted (på video) i november 2020, blev ministrene blandt andet enige om at undersøge mulighederne for økonomisk samarbejde i andre sektorer end dem, hvor vi traditionelt har samarbejdede virksomheder om at træffe konkrete investeringsbeslutninger, mens ukrainske myndigheder skal sikre forudsigelige og stabile rammebetingelse.

I december talte vi med den svenske ambassadør i Ukraine, Tobias Thyberg, der har været ambassadør i Ukraine for Sverige siden 2019. Det interview kan læses herunder:

Sveriges ambassadør: Virksomheder hjælper med at transformere Ukraine