Kjartan Tveitnes, Managing Director hos Norwegian-Ukrainian Chamber of Commerce, NUCC. Foto: NUCC

Der er flere virksomheder, som seriøst overvejer at flytte produktionen væk fra Asien og tættere på Europa, hvor Ukraine kan få en stor rolle. Sådan lyder det fra Norwegian Ukrainian Chamber of Commerce til Ukrainenu.

Corona-krisen har fået mange til at spekulere over, hvilke konsekvenser pandemien vil have, når engang krisen er overstået. Flere økonomer peger på, at der kan ske ændringer af verdens forsyningskæder, hvor nogle virksomheder måske vil flytte dele af produktionen tættere på “hjemme-markedet” for at være mindre sårbare i tilfælde af en ny pandemi. Der har flere peget på, at Ukraine kunne være oplagt for det eurpæiske marked på grund af dens nære placering, associationsaftalen med EU og de lave lønninger. 

Kjartan Tveitnes, der er direktør for Norwegian Ukrainian Chamber of Commerce, NUCC, forklarer til Ukrainenu, at han oplever stigende interesse fra norske virksomheder for at flytte produktionen væk fra Asien, hvor Ukraine er en mulighed. Han peger dog på, at han har set en stigende interesse for Ukraine allerede før corona-krisen. 

“Det er også mere bæredygtigt at have produktionen tættere på markedet, og der er Ukraine attraktiv. Det er klart, at corona-krisen har fået virksomheder til at diskutere, om de skulle flytte ‘hjem’, men den diskussion var der faktisk allerede førhen, og det er klart, at virksomhederne ikke er klar med de helt store investeringer lige nu,” siger Tveitnes, men peger på, at Norge ikke har store virksomheder såsom svenske Scania, Volve eller IKEA.

“Men jeg oplever, at diskussionen lige nu om at flytte er mere seriøs, end den var for ti år siden,” siger Tveitnes, der forklarer, at de norske virksomheder er mindre end de danske og svenske og derfor ikke får den samme medieopmærksomhed. 

NUCC: Norge står for 18 procent af investeringerne i Ukraine

Ukrainenu vil i den næste tid sætte fokus på norske virksomheder i Ukraine og på hvilke erfaringer og muligheder, som de ser i Ukraine. Norwegian Ukrainian Chamber of Commerce blev stiftet i 2008 af otte norske virksomheder og har i dag vokset til at have cirka 130 medlemmer. Norges største eksport til Ukraine er fisk, mens Norges største vareimport fra Ukraine er it-tjenester. Du kan se mere nedenfor. 

 

Den norske import af ukrainske produkter i norske kroner fra 2014 til 2020. Tal er fra NUCC.

 

Den norske eksport til Ukraine i norske kroner fra 2014 til 2020. Tal er fra NUCC

 

2020 var på trods af corona-krisen det bedste år for Norges salg af fisk til Ukraine, da ukrainerne var villige til at bruge flere penge på fisk og gerne dyrere fisk såsom laks i stedet for makrel og sild, som de ellers har købt meget af før.

“Derudover investerer norske virksomheder stadig meget i vedvarende energi i Ukraine, og vi estimerede, at norske virksomheder i 2019 stod for 22 procent af alle reelle udenlandske investeringer i Ukraine og 19 procent i 2020. Det siger noget om hvor vigtig en rolle, som de norske virksomheder spiller i den ukrainske økonomi,” siger Tveitnes. 

 

Norges andel af det samlede udenlandske direkte investeringer i Ukraine var 18 procent i 2019, ifølge NUCC. Du kan se deres opgørelse ovenfor. Tal er fra NUCC.

 

Tveitnes forklarer, at NUCC er kommet frem til, at Norge stod for 22 procent af alle reelle udenlandske investeringer i Ukraine i 2019 og 19 procent i 2020 ved at ekskludere round-tripping for at vurdere det reele niveau af direkte udenlandske investeringer i Ukraine. Grunden til, at Norge ikke officielt fremstår til at have en så stor del af de samlede udenlandske investeringer, skal blandt andet findes i måden, at tallene opgøres på. 

De største norske investeringer i sol og vind er projekter, hvor der er truffet investeringsbeslutninger i Norge, mens fondene stort set kommer fra udviklingsbanker og det globale kapitalmarked, forklarer Tveitnes.

“Dette betyder, at de “norske” investeringer ikke vises i ukrainske statistikker som FDI fra Norge,” forklarer Tveitnes og når de i stedet tælles med som norske, så kommer Norge til at stå for en meget større andel af de samlede udenlandske investeringer i Ukraine. 

Stor vækst på specielt seks områder

Generelt tror Tveitnes på, at den bilateral handel med Ukraine vil stige fremover, når corona-krisen er fortid, hvis der kommer en god løsning på problemerne med de grønne tariffer i Ukraine, som Ukrainenu tidligere har skrevet om. Han ser store muligheder for vækst indenfor energi, infrastruktur, landbrug med fiskeri, IT, turisme og produktion. 

“Der er ingen tvivl om, at der er et stort potentiale i landbruget, hvor norge importerer for lidt fra Ukraine. Der er også stor mulighed for større salg af fisk i Ukraine, som inkomsten stiger, og ukrainerne får råd, og der er store muligheder for, at Ukraine kan komme til at forarbejde flere fødevarer,” siger han. 

Tveitnes synes på mange måder, at Ukraine bevægede sig den rigtige vej indtil regeringsrokaden i foråret 2020 og corona-krisen. Derefter har der været en smule bekymring om landets reformkurs, men generelt set er Ukraine langt bedre stillet, end landet var førhen, forklarer Tveitnes, og udviklingen går generelt den rigtige vej. 

“Det går måske ikke så hurtigt, som vi gerne vil se, men vi tror på, at integrationen med Europa er uundgåelig. Det er nemt at pege på mange udfordringer i Ukraine, men i vores optik er det noget, som alle udviklingslande går igennem. Det er klart, at de uforudsete love og regler, korruptionen og skyggeøkonomien er store problemer, og det vil de være i mange år fremover, men vi tror på, at Ukraine bevæger sig i den rigtige retning, og at der er et stort potentiale her,” siger direktøren. 

NUCC forsøger at støtte den udvikling blandt andet med “NUCC Young Entrepreneurs Program”, som hvert år fører unge norske og ukrainske iværksættere sammen for at udveksle viden og kompetencer plus eventuelt etablere samarbejde. 

Ukraine kan spille større rolle i norsk fiskeri

Den norske sektor for fiskeri er netop et eksempel på, hvor Ukraine kan få en større rolle, siger Tveitnes. Norge eksporterer meget fisk til Ukraine og til verden generelt set. Der er intet, der holder fra, at meget af det kan forarbejdes i Ukraine i fremtiden. 

“På grund af fælles oprindelsesregler, men forskellige toldsatser i frihandelsaftalerne mellem EFTA, Ukraine og EU – vil varens oprindelse bestemme toldsatserne. Efter princippet om diagonal kumulation under PEM-konventionen kan norsk fisk og skaldyr, der genforarbejdes i Ukraine, få ukrainsk oprindelse, derfor også deres handelspræferencer, når de kommer ind i EU – Norges vigtigste marked for fisk og skaldyr. Enkelt sagt – en norsk opdrættet ørred, der er forarbejdet i Ukraine, har lavere toldsatser, inden den ender som en hollandsk familiemiddag, end tilsvarende ørred, der er forarbejdet i Polen, lider samme skæbne,” forklarer Tveitnes til Ukrainenu. 

Derudover ser Tveitnes  også store muligheder for, at Norge kan spille en endnu større rolle i både den grønne omstilling i Ukraine, men også i forhold til olie og gas. Han peger på, at norske virksomheder blandt andet kan spille en rolle i landets tanker om at bruge hydrogen til at opbevare energi, som flere lande har fokus på. 

“På mange måder er det vigtigt for Ukraine, som alle andre lande, at de ikke falder bagefter på de her punkter. Kulsektoren er på vej ned, og de skal udvikle sig for at forblive konkurrencedygtige. Det er en dyr øvelse for Ukraine,” siger han.