Foto: Jackmac34 / Pixabay.com.

Ifølge den ukrainske minister for økonomisk udvikling, handel og landbrug så er der især fem områder af den ukrainske økonomi, der har brug for reformer. 

Ukraine har i de sidste måneder gennemgået en række reformer, som landet regeringsparti håber vil kickstarte økonomien. Men landet er langt fra i mål. Sådan lyder det fra ministeren for økonomisk udvikling, handel og landbrug Tymofiy Mylovanov ifølge det ukrainske nyhedsbureau Ukrinform. 

“Det første er en arbejdsmarkedsreform. Det er det mest vigtige for mig, så vi kan se mindre strukturel ledighed, og at folk finder arbejde hurtigere, så der kan komme professionel udvikling og lignende. Den næste er en anti-monopol politik. Vi skal have mindre monopol og mere konkurrence på markedet,” sagde ministeren, der derfor falder i tråd med den ukrainske præsident Volodimir Zelenskij, der tidligere har nævnt en række statsejede virksomheder, som han mener bør privatiseres. 

“Den tredje retning er eksport og import – international handel – så vi kan få en mere succesfuld eksport. Det fjerde er alting relateret til statens ejendom, ledelse og investeringer… det er det private marked,” sagde Mylovanov, der derefter slog fast, at det femte punkt vil være at sikre fødevaresikkerheden og udvikling i landdistrikterne.