Foto: Emil Filtenborg

Kiev: Den tyske kansler Angela Merkel har efter sigende set tv-serien Folkets Tjener, som Ukraines præsident har opkaldt sit politiske parti efter. 

For bedre at forstå Ukraines nyvalgte præsident Volodimir Zelenskij, har den tyske kansler Angela Merkel set den tv-serie, der gjorde ham berømt. Det siger den ukrainske udenrigsminister til mediet Ukrinform. 

Ifølge ham er det for, at den tyske kansler kan få et bedre indblik i, hvad den nye præsident er for en mand, og hvad han vil. 

I tv-serien spiller Volodimir Zelenskij skolelæreren Vasilli Petrovich, der bliver præsident efter en video af ham, der tordner mod korruptionen og politikerne går viralt. Som den nye præsident går ham og hans hold i kødet på det politiske system, der i serien har travlt med at pleje sine egne interesser. 

Se den selv

Virkeligheden overgår ofte fiktionen, og i virkeligheden blev Volodimir Zelenskij valgt som Ukraines nye præsident tidligere i år. Efter præsidentvalget udskrev han et lynhurtigt valg til parlamentet. 

Også her gik partiet Folkets Tjener sin sejrsgang og fik et overvældende flertal i landets parlament. 

Den første sæson af serien Folkets Tjener kan lige nu ses på streamingtjenesten Netflix, hvor den hedder Servant of the People. Der tales russisk lige nu, og desværre findes serien lige nu kun med engelske undertekster.