Foto: Unsplash

Uanset om det koster noget eller ej, så er mere end halvdelen af alle ukrainere ikke klar til at blive vaccineret mod COVID 19.

Imens det meste af Europa har haft svært ved at få armene ned over den lynhurtige udvikling af en COVID19-vaccine, så er de ikke helt ligeså nemme at imponere i Ukraine, hvor blot 39 procent af befolkningen har tænkt sig at lade sig vaccinere.

Det skriver Kyiv Post. De har oplysningerne fra en undersøgelse, der også viser at det er ligegyldigt om vaccinen så er gratis: Blot 43 procent af de 1600 adspurgte voksne ukrainere vil have vaccinen, hvis den er gratis.

52 procent vil ikke have den. Er vaccinen ikke gratis, men blot til salg på apotekerne, så vil blot 39 procent have vaccinen. Og det skaber en vis hovedpine i forhold til at opnå den magiske flokimmunitet.

Generelt problem

Generelt siger man, at omtrent 60-80 procent af en befolkning skal vaccineres for at opnå flokimmunitet. Det er WHO’s gældende retningslinjer for blandt andet mæslinger, som ukrainerne i øvrigt også undlader at lade sig vaccinere for.

Ifølge Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet, skal op imod 70 procent af befolkningen vaccineres, hvis det skal batte. Det fortalte han til DR i en artikel om den danske vaccinationsprocess.

– Det kommer selvfølgeligt an på, hvor effektive vaccinerne bliver. Men med de foreløbige resultater, vi har set fra virksomhederne, så skal vi op i størrelsesordenen 60-70 procent af befolkningen. Ellers opnår vi ikke flokimmunitet, så man kan stoppe spredningen på befolkningsniveau, fortalte Flemming Konradsen DR.

Dyr beslutning

Vaccinerne koster omkring 100 kroner stykket, og det giver sig selv at det bliver et anseeligt millionbeløb, hvis alle vil vaccineres. Men sygdommen har allerede kostet Ukraine mere end 20.000 liv.

Som Ukraine Nu tidligere i dag skrev, så har det også allerede været et dyrt bekendtskab for Ukraine. Sidste år krympede den ukrainske økonomi med 4,4 procent, hvilket ikke var så slemt som forventet, men det kan mærkes stadigvæk.

I år forventer Nationalbanken, at meget af det tabte bliver hentet hjem igen, men det forudsætter naturligvis at økonomien får lov til at virke uden alt for mange bump på vejen. Det kunne for eksempel være flere nedlukninger.