Foto af Max Kukurudziak hos Unsplash

Det er over 100 dage siden, at Ukraine indgik en ny våbenhvile med de russisk-støttede separatister. Siden er antallet af kampe reduceret betydeligt, men freden er stadig langt væk, lyder det i en analyse. 

Den ukrainske præsident Volodimir Zelenskij indgik for lidt over 100 dage siden en ny våbenhvile i den østlige Donbas-region, hvor der har været krig siden 2014, da russisk-støttede separatister løsrev dele af regionen. I de sidste 100 dage har tre ukrainske soldater mistet livet, mens 11 er blevet såret, og det er markant mindre end tidligere. 

På samme tid er antallet af kampe mellem Ukraine og separatisterne også reduceret, som grafen nedenfor viser på basis af tal fra Joint Forces of Ukraine. Det har fået mange til at drømme om, at krigen måske snart vil slutte. 

Graf over antallet af gange de to udbrydderrepublikker har brugt våbenhvilen i de seneste 100 dage.

”Du ved, at beskydninger finder sted, de fortsætter, inklusiv fra forskellige typer våben, men takket være indsatsen fra hele vores militær, især dem, der er på første linje, støtter vi og opfylder vores forpligtelser til at stoppe og ikke åbne ild mod provokerende beskydning,” lyder det fra lederen af Ukraines Joint Forces Bogdan Bondar ifølge Unian.

Han forklarer, at af de mange våbenhviler, der har været forsøgt siden krigen brød ud i 2014, så har den her vist sig at være mest effektiv. 

Dog stadig mange problemer

Ukraine og separatisterne har nemlig forsøgt sig med flere våbenhviler siden 2014 uden særlig stor succes. Godt nok er kampene betydeligt reduceret siden 2014 og 2015, hvor størstedelen af de over 13.000 mistede livet i konflikten, ifølge FN, men siden da er forhandlingerne gået i stå. Da Volodimir Zelenskij blev valgt som Ukraines nye præsident tilbage i foråret 2019 var det med løftet om at stoppe krigen. 

Siden da har han truffet Vladimir Putin og haft forhandlinger i Normandie Formatet med deltagelse af Rusland, Ukraine, Frankrig og Tyskland, mens der også er blevet indgået en række fangeudvekslinger. Nu er håbet, at krigen måske snart kan slutte, men der kan være lang vej endnu. Det skriver Maria Kucherenko, der er projektleder hos Center for Civil Society Studies, i en analyse hos det ukrainske nyhedsbureau Unian

Hun henviser til, at Ukraine, som det næste skridt på vej mod fred, vil have et hurtigt møde i Normandie Formatet, sikre Røde Kors adgang til det besatte område og kræver, at alle fanger skal løslades. Det skal ifølge Ukraine alt sammen finde sted i år og kun derefter vil Ukraine gå med til at afholde valg i det besatte område, og det er urealistisk, lyder det. 

“Den nye plan for implementering af Minsk-aftaler, præsenteret i to interviews med lederne af den ukrainske delegation til TCG – Leonid Kravchuk og Oleksiy Reznikov – ligner endnu et forsøg på at fastsætte urealistiske deadlines for de processer, der fremmes af teamet af ukrainske forhandlere,” skriver Kucherenko i analysen. 

Ukraine står i en dårlig position

Kucherenko mener også, at Ukraine står i en dårlig forhandlingsposition, fordi politikerne i landet har talt varmt om, at krigen nu vil kunne slutte.

“Men at afholde et topmøde i Normandie Fire (formatet, red.) under de nuværende forhold, hvor forhandlerne fra Rusland ser, hvordan Zelenskij og hans team er interesseret i det, selv om de er klar til at gå efter nogle indrømmelser til dette formål, vil kun betyde nye forpligtelser for den ukrainske side,” lyder det fra Kucherenko.

Derudover er hun slet ikke sikker på, at Ukraine selv kan overholde deres egne deadlines. Det er et krav fra separatisternes side, at alle skal benådes, så de ikke kan blive retsforfulgt af Ukraine senere hen. Den lov har Ukraine endnu ikke vedtaget, påpeger hun. 

“Vi kan allerede sige, at det er urealistisk at forberede denne ramme inden for en så stram tidsramme. Og det er endnu mere urealistisk at forklare alt dette for det ukrainske samfund, hvor en seriøs dialog om tilgivelsens grænser ikke engang er begyndt endnu. Når alt kommer til alt er der i dag ikke noget grundlæggende element for en sådan dialog – tillid mellem offentligheden og myndighederne om spørgsmålet om konfliktløsning,” lyder det fra Kucherenko, som dog ikke udelukker, at der kan komme fred på et tidspunkt, men at tiden ikke er inde endnu.