Arkivfoto.

De seneste protester og sanktioner får nu konsekvenser for nabolandenes mulighed for at samarbejde med virksomheder i Hviderusland.

Hviderusland gør det nu sværere at komme ind fra Ukraine. Grænsen bliver samtidig fuldstændigt lukket til de to nabolande Litauen og Polen, ifølge præsident Aleksander Lukashenko, skriver Unian.

“Vi er tvunget til at trække tropper væk fra gaden, sætte halvdelen af hæren i beredskab og lukke statsgrænserne i vest med Litauen og Polen,” siger Lukashenko, “Vi er tvunget til, med stor fortrydelse, at styrke grænsen til broderlandet Ukraine,” tilføjer han.

Det er endnu ikke klart, hvad det kommer til at betyde, men Lukashenko insisterer på, at han ikke er aggressoren. Han siger desuden, at han ikke håber, at Polen, Litauen og Hviderusland ikke bliver et “teater for militære operationer,” hvilket nogen læser som en trussel.

“Det skulle ikke udvikle sig til en varm krig. De (Europa) har ikke mange redskaber tilbage i arsenalet, og vi står på kanten til en forfærdelig ulykke. Hvis de kommer her, så må vi svare. Vi knæler ikke – selv ikke hvis vi står alene i den her situation,” siger Lukashenko.

Ukraine sanktionerer

Truslerne er fortsat vage i deres formulering, men Lukashenko har tidligere hævdet, at blandt andet polakker, litauere og ukrainere står bag de store demonstrationer, som har rystet landet den seneste tid.

Ukraine har gentagne gange sagt, at det er et hviderussisk problem, som hviderusserne må løse uden udenlandsk indblanden, men de har også tilsluttet sig de europæiske sanktioner imod landets ledere.

“Vi tilslutter os den Europæiske Unions vurdering af det hviderussiske præsidentvalgs udemokratiske natur og støtter at pålægge sanktioner imod dem, der er ansvarlige for at falsificere valgresultaterne og bruge vold imod demonstranterne,” står der i en rapport fra parlamentet.

Samtidig benægter det ukrainske parlament, at der har været forsøg på at destabilisere landet fra ukrainsk side, selv om det ellers er en af anklagerne fra de hviderussiske myndigheder.

Hvideruslands valg: Baggrund

Den 9. august gik hviderusserne til valgurnerne for at udpege en præsident. Det helt store slag stod imellem den siddende præsident, Alexander Lukashenko, og den tidligere engelsklærerinde, Sviatlana Tsikhanovskaya.

Alexander Lukashenko har siddet tungt på magten siden 1994, og har fået øgenavnet Europas Sidste Diktator. Tsikhanovskaya derimod har ingen politisk erfaring, men kom til som lidt af en overraskelse.

Hendes politiske karriere startede i det øjeblik, hendes mand – der i første omgang stillede op til valget – blev fængslet sammen med to andre præsidentkandidater. Deres koner, hvoraf Tsikhanovskaya selvsagt var en af dem, stillede derfor op i hans sted.

Hendes valgdagsorden var simpel: Frigiv de politiske fanger og udskriv nyvalg indenfor seks måneder. Og det gik rent hjem i den hviderussiske befolkning, der allerede før valget blev mobiliseret i en grad, der aldrig er set før i det lille, østeuropæiske land.

Derfor undrede det også meget, da Lukashenko erklærede sig selv som vinder af valget med 80 procent af stemmerne, imens Tsikhanovskaya fik sølle 10 procent.

Protesterne begyndte

Heller ikke i store dele af befolkningen var der specielt meget tillid til valgresultatet, og allerede få timer efter valgstederne lukkede, stimlede folk sammen på gaderne i midten af Minsk og andre større byer.

Her blev de mødt af det berygtede hviderussiske specialpoliti, OMON, der svarede igen på tilråb med gummikugler, kneppelslag og chokgranater. Alligevel fortsatte demonstranterne med at gå på gaden.

Volden stilnede senere lidt af, men er nu kommet tilbage. Dog ikke i helt det samme omfang som i de første tre dage efter valget, hvor omtrent 7000 mennesker blev tilbageholdt og mange af dem tortureret.

Der er flere døde og omtrent 70 savnede personer, som også frygtes døde.