Ifølge Søren Riishøj, der er ekspert i Østeuropa, bliver det svært for den ukrainske præsident at skabe fred i Ukraine, når store nationalistiske kræfter er imod ham.
Det er ikke nemt at være den ukrainske præsident Volodimir Zelenskij. Sådan lyder det fra Søren Riishøj, der er lektor på Syddansk Universitet og ekspert i Østeuropa. Riishøj mener, at den ukrainske præsident skal passe på med de nationalistiske grupper i landet.
Zelenskij, der blev valgt tilbage i foråret sidste år, har taget en række skridt for at skabe fred i Donbass-regionen, hvor der har været krig siden 2014, da separatister med støtte fra Rusland løsrev dele af regionen. Det har skabt modstand blandt nationalistiske grupper i Ukraine, der mener, at præsidenten går for langt for fred med separatisterne og Rusland.
“Det er klart, at hvis det fortsætter, så kan man godt forestille sig noget lignende Maidan Revolutionen tilbage i 2014, og det kan ende ret voldsomt,” siger Søren Riishøj, der påpeger, at de nationalistiske grupper er svære at styre.
“Vi har set en tendens ved de her massedemonstrationer i andre lande såsom Hong Kong. De er ofte meget voldelige, er skabt meget spontant ud af de sociale medier og har ikke et klart lederskab, og på samme måde kan det blive i Ukraine,” siger Søren Riishøj.
Ukraine er i en svær position
Ukrainenu har tidligere talt med nationalistiske grupper i Ukraine såsom Sokil, der har været stærkt repræsenteret ved demonstrationerne mod Zelenskij. De har givet udtryk for, at deres tålmodighed med præsidenten er ved at ophøre, og selv om Søren Riishøj slår fast, at det kan lykkes for Zelenskij at føre sine ting igennem, så kan det blive svært.
Det er ikke fordi, de nationalistiske grupper fylder helt vildt meget i befolkningen, forklarer Søren Riishøj. Han henviser til, at det nationalistiske parti Svoboda havde en opbakning på 12 til 14 procent af vælgerne tilbage i 2012 og 2014, men at partier som dem for eksempel ikke blev valgt ind i parlamentet ved valget sidste år.
Til gengæld fylder nationalisterne meget i Ukraines gadebillede, forklarer Søren Riishøj.
“Politikerne er lidt bange for dem. De er gode til at organisere sig, og de kan nemt få fat i våben. Så selv om de ikke nyder kæmpe opbakning, så har de større magt end som så. Når de går på gaden, så betyder det noget, og de her grupper ser fredsforhandlingerne med Rusland som kapitulation,” siger lektoren, der peger på, at politikerne derfor er nødt til at finde en løsning på krigen i Donbass-regionen, som nationalisterne kan gå med til.
Flere løsninger
Ifølge Søren Riishøj kan der ske flere ting, når det kommer til at skabe fred i Donbass, hvor krigen har kostet mere end 13.000 mennesker livet siden 2014 ifølge FN.
En mulighed er, at Donbass-regionen kan ende som Tjetjenien gjorde, da regionen i 90’erne fik megen selvkontrol fra Rusland, eller at regionen får en anden form for selvstyre. Men de modeller har nationalisterne svært ved at sluge. De vil have, at Ukraine får genvundet den politiske, kulturelle og økonomiske kontrol over Donbass, og at separatisterne retsforfølges. Den ukrainske præsident har ellers åbnet op for, at der kan findes en model, hvor separatisterne bliver tilbudt en form for amnesti.
“Hvis der ikke sker noget, så kan konflikten komme til at blive helt fastfrossen, og den vil komme til at ligne Korea-konflikten. Så der skal ske noget,” siger Søren Riishøj.
“Men det er rigtig svært, når præsidenten er så meget under pres fra de her grupperinger. Hvis han bare presser alting igennem, kan han i yderste konsekvens risikere at blive myrdet. Men vi ved, at Zelenskij er i kontakt med Putin, og de to ledere har været i stand til at forhandle fangeudvekslinger på plads, en gasaftale på plads også videre. Så måske kan det lade sig gøre. Det skaber en form for optimisme,” siger Søren Riishøj.
Vi kan lære af Balkan
Det er svært for Søren Riishøj at spå om, hvad der præcis kan komme til at ske, men han oplever, at Ukraine er kommet under pres fra Tyskland og Frankrig, som gerne vil have en løsning på konflikten og have repareret forholdet til Rusland.
“Men der skal være en gennemtænkt plan. Rusland vil have den gamle Minsk 2-aftale igennem, som den tidligere præsident i Ukraine skrev under på. Det er ret klart, mens det er mere usikkert, hvad Ukraine kan gå med til,” siger Søren Riishøj, der også peger på, at det hele vanskeliggøres af, at den ukrainske præsident er ved at miste den fulde kontrol over sit parti, som ellers har flertal i parlamentet.
Arkivfoto: Emil Filtenborg.
I 2019 skrev Volodimir Zelenskij under på den såkaldte Steinmeier-aftale, der gør det muligt afholde valg i Donbass-regionen. Ifølge aftalen kan regionen få en form for selvstændighed, hvis valget anerkendes som fair af organisationen OSCE. Men selv om aftalen er underskrevet er parterne uenige om, hvad den helt bestemt betyder.
“Det store spørgsmål er, hvor meget Kyiv skal bestemme over Donbass. Det handler meget om rækkefølgen af implementeringen af Steinmeier-aftalen. For selv om der er problemer med separatisterne, så ved vi godt, at dem kan Rusland nok godt kue, hvis de vil,” siger Søren Riishøj.
“Vi kan måske lære noget af, hvad der skete på Balkan. Der er ikke rigtig fred, men krigen er ophørt. Det vil tage generationer før minderne er væk fra krigen i Ukraine, men det gjorde det også på Balkan,” siger han.
