Tidligere på året vedtog Ukraine den længe ventede landreform, som stadig skaber nogen bekymring hos virksomheder. Dog forklarer ekspert, at den slet ikke er så dårlig endda, og at det kan være en start på noget større.
Ukrainenu sætter i denne tid fokus på landbruget, og tidligere på året skete der noget skelsættende, da det ukrainske parlament godkendte den længe ventede landreform, som giver mulighed for køb og salg af landbrugsjord med en række restriktioner. Tidligere var det ikke muligt, og store landbrugsvirksomheder måtte i stedet leje jorden.
Sådan er det dog stadig langt hen af vejen efter reformen. Efter at den ukrainske regering i første omgang havde store armbevægelser, så endte det med et kompromis. Blandt andet må udenlandske virksomheder ikke købe den ukrainske landbrugsjord, og ukrainere må maksimalt eje 100 hektar frem til 2024 og derefter op til 10.000 hektar.
“Grunden til at reformen har været sat i bero i så mange år, har blandt andet været, at en del oligarker har forsøgt at sætte sig på jorden via lejeaftaler med forkøbsret for på den måde at sikre sig mulighed for at overtage jorden efter reformen til en meget lav pris. Det har den nye jordreform ikke forhindret, idet den ikke levner mulighed for en fri konkurrence på omsætning af jorden, og dermed en fair prissætning,” forklarer Tom Axelgaard, der er stifter af landbrugsvirksomhed Goodvalley, der opererer i Ukraine.
“Det positive ved reformen er dog, at den åbner mulighed for små og mellemstore ukrainske landmænd for allerede nu at erhverve sig mindre jordlodder, ved at kunne stille jorden som sikkerhed for et lån i banken. Desværre tror jeg ikke denne mulighed vil blive udnyttet i stor omfang frem til 2024, hvorefter man stadig kan risikere at en del af de meget store jordlejere vil forsøge at udnytte deres forkøbsret til at tilegne sig jorden meget billigt i spekulationsøjemed,” siger Axelgaard til Ukrainenu.
Han er ikke alene med den bekymring. Tidligere har den danske landbrugsvirksomhed Dan-Farm Ukraine udtrykt lignende bekymring.
Ikke alle er enige i kritiken
Idéen om en landreform er ikke ny og har været forsøgt vedtaget i en eller anden form mere eller mindre siden Ukraine opnåede selvstændighed. Den oprindelige lov om landbrugsjord, som reformen nu har erstattet, stammer tilbage fra tiden efter Sovjetunionens fald, hvor Ukraine stod med nogle store jordlodder, der skulle gives tilbage til befolkningen. Jorden blev udstukket i små enheder á 0,1 til 0,3 hektarers størrelse, og det blev forbudt at opkøbe store mængder jord. Flere ukrainske medier peger på, at landreformen ikke skal ses som det endemålet, men starten på noget større.
Gebhard Rogenhofer, der har arbejdet med ukrainsk landbrug i over 20 år i en række stillinger, forklarer til Ukrainenu, at der kan bygges på landreformen senere. Derfor deler han ikke Axelgaards kritik, og han tror ikke, at det ender med, at oligarkerne tager over.
“Vi har tidligere set, at de store landbrugsvirksomheder (der til dels er kontrolleret af oligarkerne, red.) kun sidder på 10 til 12 procent af al jorden i dag. Jeg tror ikke, at de er i stand til at kontrollere det hele, og tidligere har en del af dem faktisk måtte lukke på grund af dårlig økonomi – drevet af dårlig ledelse,” forklarer Rogenhofer.
I stedet tror Rogenhofer på, at reformen kan ske at blive god overordnet set, selv om der er nogle udfordringer for udenlandske landmænd.
“Vi har tidligere set, at der har været problemer, når folk ikke selv har ejet jorden. De har ødelagt den for de næste generationer for at få en større gevinst her og nu, og det kan ejerskab ændre på. Derudover tror jeg, at ejerskabet kan hjælpe de lokale landmænd med at sikre finansiering,” siger han.
Mangler mulighed for at låne
Rogenhofer peger på, at det i dag er meget svært for små landmænd at låne penge i bankerne, da de ikke har noget at stille i sikkerhed. For at få kapital får mange små landmænd i dag forskud for salget af deres høst af store landbrugsvirksomheder. Det er ikke altid idéelt, påpeger Rogenhofer.
Kristian Andersson, der er direktør for den svenske bank SEB i Ukraine, deler den opfattelse. Han forklarer Ukrainenu, at det logisk set efterlader de små ukrainske landmænd i en dårlig forhandlingssituation, hvis de kun har et sted at gå hen.
Banker er normalt ikke interesserede i at låne penge ud, hvis der ikke er en form for sikkerhed, forklarer Andersson.
“Landreformen kan ændre dette, hvis landmændene nu får mulighed for at eje jorden og på den måde kan stille sikkerhed,” siger han.
Der skal mere til
Verdensbanken har sammen med den Internationale Valutafond tidligere presset på for at få landreformen vedtaget. Arup Banerji, der er Verdensbankens regionale leder for Ukraine, Moldova og Hviderusland, udtrykker i et nyt indlæg på Verdensbankens hjemmeside sig tilfreds med reformen. Han påpeger dog, at den stadig skal implementeres, og at der skal etableres en række kontrolorganer, så alt ender med at gå, som det skal.
“Og det er ikke nok bare at vedtage lovene. Når det er gjort, er der behov for at udarbejde gennemførelsesbestemmelser, oprette institutioner til at administrere reglerne og faktisk gennemføre foranstaltninger,” siger Banerji og efterlyser også oplysning for landmændene.
“Det er især vigtigt, at ukrainske grundejere eller jordbrugere er opmærksomme på deres rettigheder, og hvordan de håndhæves, og at disse rettigheder er beskyttet. Dette gælder især for små og mellemstore landmænd. De skal være i stand til hurtigt at få fat i enhver faktisk eller forsøgt krænkelse af deres rettigheder …. Banker og andre finansielle institutioner skal være i stand til professionelt at vurdere værdien af sikkerheden og have incitamenter til at låne ud til mindre låntagere,” forklarer han videre og peger på, at der stadig mangler at blive gjort en del, og at tiden desværre er ved at rinde ud.
Du kan læse mere om landreformens detaljer her.
Denne artikel er en del af Ukrainenus fokus på landbruget i Ukraine. Her kan du også læse disse historier i serien om landbruget:
Økologien vokser i Ukraine: Kom med på marked
Da Goodvalley indtog Ukraine: Mødet med fantastiske muligheder, sovjetisk mentalitet og korruption
