Den ukrainske premierminister har rundet sine første 100 dage i spidsen for det ukrainske parlament, og han har nok at se til med corona-krisen. I en analyse skriver Unian, at han mangler en backup plan i forhold til økonomien.
Hele verden er ramt hårdt af corona-krisen, som har kastet verdensøkonomien ud i en uforudsigelig fremtid, hvor det er svært at spå om, hvad der vil ske i den nærmeste fremtid. I Ukraine er det ikke anderledes, hvor Denis Sjmygal har rundet sine første 100 dage som Ukraines premierminister, siden har overtog roret efter en ministerrokade tilbage i marts kort før corona-krisen tog fart, og Ukraine lukkede ned.
Her har han været arkitekten bag Ukraines nedlukning, og han har samtidig det ansvaret for at få landet tilbage på sporet igen. Journalisten Dmitro Shvarts skriver i en længere analyse hos det ukrainske nyhedsbureau Unian om premierministerens første 100 dage og efterlyser en backup plan, hvis økonomien ender med at blive værre end først antaget.
Ved en nylig pressekonference afviste Sjmygal dommedagsprofetierne over den ukrainske økonomi og kaldte dem “en typisk boogeyman-historie om verdens ende”, mens han slog fast, at Ukraine kommer tilbage i tredje kvartal. Den analyse er journalisten ikke enig i.
“Regeringen har simpelthen ikke nogen backup plan, hvis noget går galt. Han (Sjmygal) understregede også (under en pressekonference, red.), at (minister) kabinettet “ikke ser nogen kritiske trusler opstå august-oktober” eller nogen “overraskelser”, der kan få økonomien til at kollapse og lede til en katastrofe,” skriver journalisten.
“Konklusionen fra sådan en selvsikker tale antyder, at regeringen simpelthen ikke har nogen backup plan, hvis noget går galt. Eller måske har de en, men Sjmygal har valgt ikke at så unødvendig panik. Når man kigger på, hvordan Minister Kabinettet har reageret på corona-krisens udfordringer, ser den første mulighed ud til at være mere plausibel,” uddyber Shvarts, der dækker økonomi for mediet.
Uenighed om krisens alvorlighed
Den Internationale Valutafond, IMF, anslog for nyligt i en ny rapport, at den ukrainske økonomi vil blive hårdere ramt af krisen end først antaget. Fonden forventer, at økonomien vil falde med hele 8,2 procent i år og først vil komme tilbage til niveauet fra før corona-krisen i 2023 eller 2024, mens Verdensbanken blot forventer et fald på omkring 3,5 procent i år. Samtidig har det ukrainske Minister Kabinet netop ændret dens forudsigelser til Ukraines økonomi, hvor de nu tror på et fald på otte procent, mens kabinettet tidligere har regnet med et fald på 4,8 procent, hvilket også er tilpasset Ukraines statsbudget.
Samtidig skriver Ukraine Business News om nye dystre tal for den ukrainske økonomi, hvor byggelsen af nye boliger i Ukraine er faldet med 56,5 procent i første kvartal sammenlignet med samme periode i 2019, mens tallet er 83 procent i Kyiv. I alt er ny konstruktion nede med ni procent i april, hvor især mange vedvarende energi-projekter er gået i stå. Modsat ser det dog ud til, at Ukraines eksport holder kadansen nogenlunde.
”Eksterne regnskaber viste sig at være modstandsdygtige over for Corona-krisen. På grund af faldende priser på olie og naturgas såvel som den indenlandske efterspørgselsnedgang blev der skabt et betydeligt overskud på løbende poster i 4M20. Vi forventer, at overskuddet vil udgøre ca. 1% af BNP for hele året,” lyder det fra Investment Capital Ukraine ifølge mediet.
Ifølge Shvarts virker det dog som om, at den ukrainske regering med Sjmygal i spidsen er begyndt at tage let på det hele efter, at landet var i stand til at sikre et fem milliarder stort lån fra den Internationale Valutafond, IMF. Lånet stabiliserer den ukrainske økonomi.
“Naturligvis truer sådan kortsigtethed, fordi Ukraine gennemgik de tidligere kriser næsten værre end alle andre i verden. Og premierministerens erklæring fra marts om, at vores land er i en krise, der er meget stærkere end i 2008 – af en eller anden grund – tilføjer ikke tillid,” skriver journalisten.
Hvad vil der ske?
Ifølge Anders Åslund, der er økonom hos Atlantic Council og ekspert i overgangen fra planøkonomi til fri markedsøkonomi, er IMF’s lån vigtigt for landet, men han bed også mærke i, at IMF også så bekymret på Ukraine ved vedtagelsen af lånet.
“Lidt overraskende udtrykte IMF også usædvanlige alvorlige bekymringer og identificerede to primære områder med risici for Ukraine. Det er eksterne risici forbundet med coronavirussen og de interne risici relateret til den ukrainske regerings begrænsede forpligtelser til en sund økonomisk politik,” skriver Åslund, der mener, at IMF har meget lidt tillid til Ukraine, i en analyse hos Atlantic Council omkring sikringen af lånet.
Det er også den manglende reformvillighed, som journalisten hos Unian lægger vægt på. Det ukrainske parlament har dog været i stand til at sikre landreformen og vedtage bank-loven, men samtidig ser Shvarts en populistisk tilgang flere steder i regeringen.
Han peger blandt andet på, at der i det ukrainske parlament er tanker om, at den ukrainske Centralbank bør printe flere penge, som skal gives til borgerne i engangsbeløb, lave lån med meget få krav til virksomheder og lave yderligere investeringer i energisektoren. De ukrainske lokalvalg kommer senere på året, og han frygter, at Ukraine vil gå den populistiske vej for, at politikerne kan sikre sig et godt valg.
“Lad os forestille os, at udviklingen ikke går, som kabinettet optimistiske scenarie, og at økonomien vil rammes af udfordringer meget mere seriøse, end hvad landet så i foråret. Kan folk så håbe på et hurtigt svar fra regeringen?” spørger journalisten skeptisk.
Der er styr på krisen
Mens Shvarts tegner et usikkert billede af den ukrainske økonomi, er der andre, der ser mere positivt på tingene. Ukraine Business News citerer Olena Bilan, der er cheføkonom hos Dragon Capital, for, at den ukrainske Central Bank har gjort et godt stykke arbejde i at styre den ukrainske valuta sikkert gennem corona-krisen. Der var det ellers ventet, at den ukrainske valuta ville tabe værdi til dollaren, men den har i stedet holdt sig meget stabilt.
“Dynamikkerne på vekselbørsen har positivt overrasket gennem krisen… For den første gang i en krise har vi nærmest ingen udstrømning fra bank depoterne i banksystemet. Det var meget uventet,” siger hun og sammenligner med krisen i Ukraine i 2014-2015, hvor landet lukkede 100 banker, og den ukrainske valuta led meget store tab af værdi.
“Vi har nu en krise i den virkelige sektor af økonomien, men der er ingen krise hos valutaen, bankerne eller det finansielle system. Og det er på grund af Centralbanken.”
