Ifølge en række undersøgelser har Ukraine tabt en hel del på grund af annekteringen af Krim-halvøen og krigen i Donbass-regionen. Her giver Ukrainenu dig et overblik over, hvor meget krigen rent faktisk har kostet.
Krig er dyrt. Det er ikke nogen hemmelighed, men hvor meget koster det rent faktisk? Det er svært at gøre op, men når det kommer til krigen i Donbass, der brød ud i 2014, da separatister med støtte fra Rusland løsrev dele af regionen, så er der faktisk lavet en større undersøgelse. Ukrainenu giver dig her et overblik over, hvad vi ved.
“Med mere end ti tusind omkomne har den ukrainske krig i Donbass-regionen fra 2014 mellem prorussiske separatister og regeringen taget et stort indhug i det ukrainske produktionsapparat…. Resultater… viser, at den ukrainske BNP per indbygger (den gennemsnitlige borgers produktion, red.) er faldet med 15,1 procent i gennemsnit for årene 2013 til 2017,” lyder det i en undersøgelse fra slutningen af 2019 lavet af det tyske institute for økonomiske studier.
Det er dog værd at huske på, at Ukraine også, foruden krigen i Donbass og annekteringen af Krim-halvøen, gennemgik en revolution i 2014, som også isoleret set har kostet landet rent økonomisk. Krigen i Donbass og konflikten om Krim står derfor ikke for det hele.
Ifølge Statista var den ukrainske BNP på omkring 179 milliarder dollar eller omkring 1.225 milliarder kroner i 2013. I 2019 var den ukrainske BNP omkring 1.027 milliarder kroner og er derfor stadig ikke tilbage på niveauet fra før krigen brød ud. Ifølge tallene fra Statista har Ukraine tabt sammenlagt omkring 2.533 milliarder kroner fra 2014 til 2019 i forhold til, hvis krigen aldrig var brudt ud, og BNP’en ellers var forblevet omkring 2013-niveau. Ifølge Statista forventes den ukrainske BNP først kommer over 2013-niveau i 2023.
Uanset hvad, så har det været dyrt for det ukrainske samfund.
Artiklen fortsætter under grafen.
Donbass har været dyr at tabe
Ifølge det tyske institute har krigen i Donbass især været dyr for ukrainerne, da Donbass-regionen stod for omkring 25 procent af den ukrainske BNP og for omkring 15 procent af investeringerne i landet. Donbass-regionen havde en stor del af den ukrainske industri.
“Resultaterne indikerer, at på grund af krigen i Donbass, der startede i 2013, er ukrainernes BNP faldet med 15,1 procent i gennemsnit… og henholdsvis 5.23% (460.26 dollars), 9.18% (832.96 dollars), 19.63% (1823.78 dollars), 19.80% (1893.38 dollars), 21.67% (2184.13 dollars) i 2013, 2014, 2015, 2016, og 2017,” skriver rapporten med henvisning til, at tallene er tabt BNP pr. indbygger i hele Ukraine, mens BNP’en pr. indbygger i de besatte storbyer er faldet endnu mere med hele 43 procent ifølge undersøgelsen.
Ifølge det tyske institute har den efterfølgende gas-konflikt med Rusland, som betød højere gaspriser i Ukraine, også ledt til et tab på i gennemsnit 2,4 procentpoint af BNP’en per indbygger over årene. I den tyske undersøgelse er der taget højde for en række forhold såsom inflation, og det tyske institute er ikke ene om at pege på krigen, som havende stor indflydelse på den ukrainske økonomi.
Dyrt at genopbygge Donbass
I øjeblikket forsøger den ukrainske præsident Volodimir Zelenskij at stoppe krigen med separatisterne, og han drømmer om at få Donbass-regionen tilbage på ukrainske hænder. Det kan dog vise sig, at være dyrt, for selv i forhold til præsidentens egne beregninger, vil en genopbygning af Donbass koste det ukrainske samfund mere end 74 milliarder kroner. Det er altså ekstra omkostninger, der ikke er medregnet i den tyske undersøgelse.
“Ifølge de foreløbige estimater vil genetableringen af Donbass koste over 10 milliarder euro,” sagde præsidenten på et møde i Canada sidste sommer ifølge Emerging Europe.
Sådanne udgifter skal også medregnes i det samlede tab for Ukraine, hvis landet selv kommer til at løfte den økonomiske byrde ved en eventuel reintegrering af regionen.
Det er derfor ikke overraskende, at den tidligere ukrainske præsident Petro Porosjenko tilbage i 2018 forlangte mere end 342 milliarder kroner af Rusland på grund af krigen. Et beløb som Rusland har afvist at betale.
“Den fortsatte bevæbnede aggression fra Rusland bringer hver dag nye umålelige menneskelige tab til Ukraine, ødelægger infrastruktur og ødelægger virksomheder og det økonomiske potentiale i Donbass og Krim. Så vi må ikke tøve blot et minut med at forme et egentligt ukrainsk krav til Rusland om kompensation,” sagde han ifølge Newsweek.
Det kan ikke lade sig gøre
Anders Åslund, der er økonom hos den uafhængige organisation Atlantic Council og ekspert i overgangen fra planøkonomi i det gamle Sovjet til en fri markedsøkonomi, har tidligere estimeret, at genopbyggelsen vil koste tæt på 137 milliarder kroner.
Det er et beløb næsten dobbelt så højt, som den ukrainske præsident forventer, og en reintegrering i Ukraine vil betyde endnu større omkostninger for det ukrainske samfund i årene fremover. Det er omkostninger, der ligger ud over genopbyningen og vil være større end skatteindtægterne, anslår Anders Åslund.
“I den nære fremtid er det urealistisk at forvente, at Ukraine kan blive i stand til at finansiere genopbygningen af Donbass. Ej heller kan det allerede forgældede land låne penge til at gøre det. Det (Ukraine) vil være nødt til at efterlade meget af Donbass’ områder som industrielle ødemarker, som vil gøre det besværligt at reintegrere befolkningen,” skrev Anders Åslund i en analyse til Atlantic Council.
Artiklen fortsætter under billedet.
Den analyse er Anders Åslund ikke ene om. Alexander J. Motyl, der er professor i politik på Rutgers University-Newark i USA, har tidligere skrevet i magasinet Foreign Policy, at det er bedst, at Ukraine helt glemmer Donbass-regionen. Det mener han, fordi det vil være for dyrt for samfundet, og fordi mange i området vil støtte Rusland.
“For det første er økonomien i Donbass i frit fald, og dets BNP har måske tabt mere end 75 procent siden 2014. Arbejdsløsheden er høj, infrastrukturen er forsømt, og den industrielle base, der allerede var ekstremt dårlig i 2014, er kun blevet mere svagelig,” skrev han.
“For det andet er der omkring 35.000 soldater fra separatisterne i regionen. Nogle af dem tror måske oprigtigt på sagen, nogen er måske russiske borgere og helt andre har måske meldt sig på grund af muligheden for arbejde. Uanset hvad, så vil arbejdet med at afvæbne dem falde på de ukrainske skuldre,” skrev Alexander J. Motyl.
