German Waffen-SS General Walter Krüger with a Tiger I heavy tank and an anti-aircraft gun vehicle of his 2nd SS Panzer Division 'Das Reich', Kharkov, Ukraine, 20 Apr 1943. Billede af: German Federal Archieve af fotograf Friedrich Zschäckel.

Ukrainenu kigger her nærmere på de mange slag i den ukrainske by Kharkiv, hvor Sovjetunionen led store tab, før de endelig tog byen tilbage den 23. august 1943. 

Den engelske korrespondent Paul Winterton var næsten lige hjemvendt til England fra Sovjetunionen i maj 1943, da han stod foran en forsamling i Kingsway Hall i London. Her fortalte han livligt de fremmødte om det sidste års tid, hvor han havde dækket anden verdenskrig fra den sovjetiske side for den britiske avis The News Chronicle

“I Kharkiv beskrev borgerne til mig, hvordan tyskerne forsætligt havde hængt dusinvis efter dusinvis af uskyldige, lovlydige, fredelige borgere langs gaderne fra balkonerne bare for det sjove i det. En kvinde tog min arm og sagde ‘Jeg kom gående ned her en dag og en tysk officer tog fat i mig og sagde – Vi skal til at hænge den her mand, og du skal kigge med – Han holdt mig og tvang mig til at se på, mens russerne blev hængt fra balkonerne,” beskrev Winterton til de fremmødte ifølge bogen “Eye Witness on the Soviet War Front”.

Wintertons tale finder sted den 19. maj 1943, mens Kharkiv stadig er på tyske hænder efter, at nazisterne tilbageerobrede byen i marts måned samme år. Sovjetunionen havde indtaget byen i februar 1943 for første gang, siden den tyske besættelse i oktober 1941, men havde så mistet byen igen. Først den 23. august 1943 lykkedes det endelig Sovjetunionen at presse tyskerne ud for sidste gang. 

Kharkiv var stort set jævnet med jorden efter de mange kampe, men for Winterton var det fortællingerne fra byens borgere om nazisternes overgreb mod jøderne, der gjorde stærkest indtryk. Det var derfor også det, som han lagde vægt på i sine fortællinger. 

“Der er en forfærdelig historie omkring jøderne fra Kharkiv. En dag blev de alle samlet sammen og fortalt, at de skulle gå ud af byen til en Nazi-udpeget ghetto. Et langt spor af mænd, kvinder og børn lagde vejen mod fabriks kvarteret, hvor de fik at vide, at de skulle stoppe. I flere dage fik de udsultet for alt det nødvendige for at overleve, og til sidst blev de taget ud med Nazi maskingeværer peget mod dem. De blev alle massakreret. Denne historie var det muligt for mig at tjekke gennem samtaler, som jeg havde med folk, der så det ske,” sagde Winterton til de fremmødte, der også stillede spørgsmål til ham. 

5 cm PaK 38 gun in action, Kharkiv, Ukraine, mid-Aug 1943. Billed af: German Federal Archives af fotograf Hoffmann.

Kharkiv kom under belejring i 1941

Det første slag om Kharkiv, der i dag er et besøg værd for historieinteresserede, fandt sted den 20. oktober 1941, mens Sovjetunionen var på tilbagetog. Sovjetunionens 38 arme skulle forsvare byen, der havde flere vigtige fabrikker. For tyskerne var byen specielt vigtig for den videre krigsførsel, da nazisernes 6 arme skulle lykke et hul mellem styrkerne, som var på fremmarch andre steder i Sovjetunionen. Det var også vigtigt for naziserne at tage byen, da Kharkiv var et vigtigt knudepunkt for de sovjetiske jernbaner og luftfart, og ved at tage dem kunne de presse de sovjetiske styrker tilbage mod Stalingrad. 

Ifølge hjemmesiden Memorial.Kharkov.ua, der beskriver slagene, så havde Kharkiv allerede været bombet af luftvåbnet i flere måneder, før tyskerne endelig angreb byen. Flere og flere sovjetiske flygtninge ankom i byen, i tagt med, at de tyske soldater trængte nærmere og nærmere byen, og indbyggertallet steg fra cirka 900.000 til omkring 1,5 million, skriver Memorial.Kharkov.ua. I oktober 1941 var der dog pludselig voldsom regn, som gjorde tyskerne fremmarch besværlig, og det var først da nattefrosten gjorde vejene bedre, at tyskerne den 20. oktober kunne starte angrebet. 

Kharkiv havde til forsvar blot en arme, som var forsvarsløs mod de tyske soldater. Kort tid forinden havde flere sovjetiske styrker trukket sig ud af byen, da stort set alt det vigtige udstyr i byens fabrikker var evakueret, og Sovjetunionen havde brug for deres hær andre steder. Det tog derfor kun nazisterne fire dage at tage byen. 

Under den tyske besættelse blev flere jøder dræbt, som korrespondenten Winterton beskrev det, og mange flygtede fra Kharkiv på grund af rædslerne. Af de omkring 1,5 million borgere i byen før slaget, blev kun 300.000 der, og flere af dem sultede på grund af de kolde vintre, og tyskernes behov for mad til deres soldater, som kom før borgernes (Bog af: Margry, Karel, 2001. “Kharkov”, After The Battle).

“Jeg så Kharkiv, som var det Rom i den femte århundrede. En stor kirkegård,” skrev Aleksey Nikolayevich Tolstoy – en af Sovjetunionens største forfattere, ifølge Wikipedia

Derzhprom er en imponerende bygning, der viser Sovjetunionens storhedstid. Den var engang verdens største og er en af de eneste bygninger, som der stod efter de mange kampe i Kharkiv under anden verdenskrig. Den blev bygget i 1928. Foto: Stefan Weichert

Det fejlslagne modangreb fra Sovjet

Kharkiv blev først befriet igen den 16 februar 1943, men allerede året før havde Sovjetunionen forsøgt sig og lidt et af sine største nederlag i krigen. Den 12. maj 1942 indledte Sovjetunionen en større offensiv mod Kharkiv og området efter det i februar var lykkedes at trænge de tyske tropper tilbage fra Moskva. De sovjetiske reserver var dog trukket for langt, og de var sårbare for et tysk modangreb, da de nåede Kharkiv. 

Efter en god start den 12. maj kom de sovjetiske styrker hurtigt under massive luftangreb fra det tyske luftvåben, og et tysk knibtang-angreb omringede flere sovjetiske styrker, og de mere end 250.000 sovjetiske soldater blev bombarderet af tysk artilleri. I alt mistede Sovjetunionen 280.000 soldater, mens tyskerne blot mistede omkring 20.000, og det ville tage omkring et år, før de sovjetiske styrker igen ville forsøge sig. 

German Waffen-SS General Walter Krüger with a Tiger I heavy tank of his 2nd SS Panzer Division ‘Das Reich’, Kharkov, Ukraine, 20 Apr 1943. Billede af: German Federal Achieve af fotograf Friedrich Zschäckel.

I bogen “Kharkov 1942” beskriver historikeren David Glantz slaget, som ydmygende for Sovjetunionen, som havde overvurderet sin styrke. Ifølge Wikipedia mistede Sovjetunionen mere end 1.250 tanks og 542 fly i kampene. Tyskerne tabte længt færre.

Omkring 1943 var krigslykken hos tyskerne vendt, og Sovjetunionen gjorde fremskridt flere steder på østfronten, og havde i februar haft succes med at indtage Kharkiv efter heftige kampe. Den 19. februar kom modangrebet dog fra tyskerne, da de sovjetiske styrker igen var trukket for tyndt og gjorde dem sårbare for modangreb. De trætte sovjetiske styrker blev den 19. februar angrebet af Erich von Mansteins SS-panser styrker, som led store tab på omkring 4.300 mænd ifølge Wikipedia. Sovjetunionen mistede dog hele 90.000 soldater.

Ifølge historikeren Bevin Alexander så var den tredje slag for Kharkiv tyskernes sidste egentlige offensiv på østfronten (Bog af: Alexander, Bevin. How Hitler Could Have Won World War II: The Fatal Errors That Led to Nazi Defeat, 2001). Andre historikere ser dog mere slaget, som en sidste krampetrækning fra tyskerne. 

I månederne efter fandt det kendte tank-slag sted ved Kursk nær Kharkiv, hvor tyskerne led store tab, og som ledte til befrielsen af Kharkiv den 23. august 1943

Marder III tank destroyer of German Leibstandarte-SS Adolf Hitler at Kharkov, Ukraine, Feb-Mar 1943. Billede af: German Federal Archive af fotograf Franz Roth

Befrielsen fejres hvert år

Hvert år fejrer Kharkiv befrielsen med stor fest og taler, og på M. F. Sumtsov Kharkiv Historical Museum i byen er det muligt at se udstilling om slagene. Da store dele af byen blev bombet på grund af de mange kampe, står der ikke ret mange af de orginale bygninger i byen, men byen er stadig et besøg værd – især som historieinteresseret.

Da Winterton stod i Kingsway Hall i London var historien dog stadig ved at udspille sig på østfronten og D-Day havde endnu ikke funde tsted. De besøgende var derfor mere interesseret i, hvad der ville ske, end hvad han havde set. De ville også vide, hvor stærke tyskerne er, og hvad sovjetterne tænker. En blandt publikum spørger blandt andet ind til, om sovjetterne nu hader tyskerne på grund af grusomhederne begået imod dem. 

“Følelserne er meget blandede. Det er umuligt at sige i hvilket omfang skelnen mellem tyskerne og fascisterne bliver lavet. Jeg tror dog ikke, at du finder nogen stor hengivenhed for nogle tyskere i Rusland. Alle russerne føler, at de er blevet angrebet af indtrængende fjender, og det er tyskerne. Jeg tror, at det er mere simpelt at sige, at det russiske folk ser dem som tyskere, og de hader dem som tyskere,” sagde Winterton, som begyndte at skrive krimiromaner og mytisk fiktion efter krigen. Han døde i 2001. 

Det er uvist, hvor objektiv Winterton var i sine betragtninger fra krigen, hvor det er vigtigt, at huske, at han var korrespondent for en britisk avis, hvis selvsamme land også var i krig med Nazi Tyskland. Winterton var heller ikke sikker på, at objektivitet findes. Han bliver på talerstolen spurgt, om der findes nogen objektive medier i Rusland, hvortil han svarer: 

“Jeg er ikke sikker på, hvad et objektivt synspunkt er. Objektivt i forhold til hvad? En hvilken som helst avis er afhængig af nogen eller noget,” sagde han. 

Til denne artikel er følgende kilder brugt: 

“Forgotten Trials of the Holocaust” af Michael J. Bazyler og Frank M. Tuerkheimer.

“How Hitler Could Have Won World War II: The Fatal Errors That Led to Nazi Defeat” af Bevin Alexander.

“”Kharkov”, After The Battle” af Karel Margry.

 “Eye Witness on the Soviet War Front” af Paul Winterton

“Kharkov 1942” af David Glantz

Wikipedia.org, memorial.kharkov.ua, historians.in.ua/, ww2db.com.