Alex Podobed drømmer om at blive pilot, men har valgt at uddanne sig inden for cybersikkerhed for at få råd til at tage drømmeuddannelsen. Han var tidligere en del af 2014-revolutionen i Ukraine, og han drømmer også om et bedre Ukraine.
I december får ukrainere og udlændinge med tilknytning til Ukraine mulighed for at dele deres oplevelser af året, der er gået, hvordan livet er i Ukraine og hvad 2020 byder på. Der er tale om alt fra politikere, eksperter og prominente stemmer til folk på gaden.
I denne omgang er turen kommet til 21-årige Alex Podobed, som Ukrainenu snakkede med i Kyiv. Han mener, at Ukraine kan komme på rette vej, hvis alle arbejder hårdt og stopper med sniksnak. Han er ved at uddanne sig i cybersikkerhed med fokus på digitalisering. Han vil ikke have taget sit foto, da han af princip ikke vil have billeder af ham selv på nettet.
Hvorfor har du valgt at uddanne dig inden for cybersikkerhed?
Jeg elsker computere, og jeg mener, at det er et vigtigt emne. Og jeg er god til dét der med at programmere. Men faktisk er min drøm at blive pilot. Jeg drømmer om, at jeg kan flyve en af de store Boeing passagerfly. Jeg ved, at uddannelsen koster cirka 50.000 dollars, og jeg kan spare de penge sammen ved at blive programmør med fokus på cybersikkerhed. Det er en af de områder i Ukraine, hvor du kan tjene penge. Det er en måde at realisere min drøm.
Hvorfor lige fly?
Jeg ved det ikke. Jeg tror bare, at jeg som mange andre har haft en passion som barn. Min var at flyve. Det er det så stadig. Jeg har nok haft meget et liv som dig selv. Jeg har fået alting af min familie, der har støttet mig i lige det, som jeg vil. Og det er så at flyve.
Hvad vil du gerne have, at danskerne ved om Ukraine?
Vi har store problemer med korruption, men det ved du nok godt. Ellers har vi lækker mad såsom borch (en suppe) og salo (en ret med svinefedt). Det er vildt lækkert, og det synes jeg, at danskerne skal prøve. Ellers er vi altså sådan meget normale. Jeg tror, at jeg lever et liv magen til flere danskere.
Hvor tænker du, at Ukraine er på vej hen som samfund?
Jeg husker Maidan Revolutionen i 2014 (hvor den daværende præsident Viktor Janukovitj blev afsat efter store demonstrationer i landet, red). Jeg var kun 16, og jeg måtte ikke få lov til at være en del af det, da min mor sagde, at det var for farligt. Men jeg ville virkelig gerne hjælpe, og jeg fik derfor lov til at give demonstranterne mad og tøj, så de kunne holde varmen. Jeg har altid været interesseret i politik, og jeg håber på en bedre fremtid.
Vi bevægede os dog hen i en borgerkrig efter revolutionen på trods af alle vores mange drømme. Mange er døde for ingenting. Regeringen gør meget lidt for at stoppe krigen og få landet båret frem mod større velstand. Det er som om, at der er nogle, der tjener penge på, at vi skal have det skidt, og at folk dør. Det er en tragedie.
Vi kan som modsvar gå på gaden igen, men jeg mener, at vi skal bevæge og væk fra at snakke og til at handle. Ord er bare ord. Hvis vi arbejder hårdt i vores job og i det daglige, så vil der langsomt komme forandringer. Det tror jeg på.
