39-årige Vadim Baranowski mener, at Ukraine har potentialet til at blive et godt land, men at landet har store problemer med ledelsen. Foto: Stefan Weichert

39-årige Vadim Baranowski frygter for sine døtres fremtid, da han mener, at Ukraine er på vej tilbage både økonomisk og i politisk styring. Han overvejer at flytte til EU. 

I december får ukrainere og udlændinge med tilknytning til Ukraine mulighed for at dele deres oplevelser af året, der er gået, hvordan livet er i Ukraine og hvad 2020 byder på. Der er tale om alt fra politikere, eksperter, virksomheder og prominente stemmer til folk på gaden.

I denne omgang er turen kommet til 39-årige Vadim Baranowski, der arbejder som specialist på en emballagefabrik i Kyiv. Han er nervøs for fremtiden og vil gerne flytte til EU, hvis han kunne finde en måde at gøre det på.

Hvad går du og laver i Ukraine?

Jeg laver emballage til for eksempel ketchupflasker og chokolade på en fabrik her i Kyiv. Jeg arbejder som specialist, og det er okay, men det er ikke det, som jeg er uddannet til. Det var meningen, at jeg skulle være manager, men nu er jeg så på denne her fabrik. Det er sådan, som det er blevet. 

Hvordan er livet i Ukraine?

Jeg har to døtre. En på fire og en på 13. Jeg synes, at livet her er svært. Vores økonomi er ikke særlig god og vores nye præsident er ved at forære landet væk til Rusland. Så jeg synes, at det går rigtig dårligt her. Det er virkelig skidt, når en mand som oligarken Kolomojski har så stor indflydelse på landet (han menes af præsidentens kritikere at have stor indflydelse på præsidenten, red.).

Det handler meget om det politiske. Hvordan er det ellers at bo i Ukraine?

Det er svært. Vi har dårlig uddannelse, og vi har dårlig økonomi. Jeg er heldig nok med mit arbejde, men sådan er det ikke for alle. Der er bare ikke nok penge her og arbejde til alle. Jeg frygter lidt for mine døtres fremtid. Det ser svært ud i Ukraine. Netop derfor har jeg planer om, at tage til EU og arbejde, men jeg har bare ikke fundet ud af hvordan. 

Hvad er der galt med uddannelsessektoren?

Det er stadig som det gamle sovjet. Vi bliver undervist på samme måde. Generelt er vores land også meget splittet. De helt unge ønsker sig en ny fremtid tættere på EU, hvor de kan få muligheder for et bedre liv. De hader tanken om Sovjetunionen, og det kan jeg godt forstå. På den anden side har du de ældre, som ønsker sig tilbage. De siger, at alting var nemmere dengang, og det kan jeg også godt forstå. De ældre var jo unge dengang, og det er altid dejligt at tænke tilbage på dengang, at man var i 20’erne. 

Jeg håber bare, at vi finder ud af vores fremtid, så mine døtre kan få den bedst tænkelige fremtid i et land, der ved, hvad det vil.